PRM / Se billederne: H.M. Dronningen, stjernearkitekt og Tysklands vicekansler indvier nyt museum for flygtningehistorier

    Pressemeddelelse fra FLUGT – Refugee Museum of Denmark

    BILLEDER

    Et af de mest imødesete byggerier i 2022 blev i dag indviet i Oksbøl på den jyske vestkyst. Et museum, der både i arkitektur og udstillinger sætter en helt ny standard for museer.

    Mere end 300 inviterede gæster og pressefolk deltog i indvielsen af FLUGT, hvor Dronningen blandt andre fik selskab af Tysklands vicekancler Robert Habeck, indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen og Tysklands minister for internationale kulturspørgsmål, Katja Keul.

    Museet, der åbner for offentligheden den 29. juni, er dedikeret til flygtninge og deres historier. Med udgangspunkt i de seneste hundrede års flygtningestrømme til Danmark formidler museet de universelle problemstillinger, følelser og nuancer, der knytter sig til dét at være et menneske på flugt.

    Kompromisløs arkitektur og udstillinger, der kobler historie og aktualitet

    I FLUGT smelter fortid og nutid sammen i et byggeri, der på én gang respekterer stedets historie og peger ind i fremtiden. De oprindelige bygninger fra danmarkshistoriens største flygtningelejr er bevaret og har fået tilføjet en spektakulær cortenstålsklædt nybygning.

    Indenfor giver innovative og inddragende udstillinger de mange flygtningehistorier liv og inviterer til refleksion og samtale.

    Download dronefilm optaget over museet den 25. juni (åbner nyt link)

    Fakta

    • Til indvielsen deltager: H.M. Dronningen, Tysklands vicekansler Robert Habeck, indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen, tysk minister for internationale kulturspørgsmål Katja Keul og museets arkitekt, Bjarke Ingels.
    • Den tyske stat og delstaten Slesvig-Holsten samt Varde Kommune har ekstraordinært støttet opførelsen af museet.
    • Udstillingerne er muliggjort med generøs støtte fra bl.a. Nordea-fonden, Augustinus Fonden og Jyllands-Postens Fond.
    • Der er brugt 50 tons cortensstål til nybygningen.
    • Museets foyer er skabt af 110 limtræsspær, der tilsammen danner den svungne form. Ikke to af de 110 spær er ens.
    • Oksbøllejren var cirka fire kvadratkilometer og otte km i omkreds.
    • Da lejren var størst husede den 35.000 flygtninge, og svarede i størrelse til Danmarks femte største by.
    • Museet åbner for offentligheden den 29. juni.
    • Læs mere om FLUGT – Refugee Museum of Denmark på www.flugtmuseum.dk.

    Kontakt:

    Louise Thuesen
    Leder af PR- og Kommunikation, Vardemuseerne
    22 65 52 04
    lth@vardemuseerne.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/se-billederne-hm-dronningen-stjernearkitekt-og-tysklands-vicekansler-indvier-nyt-museum-for-flygtningehistorier?releaseId=13654143

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **