Ung mand brækker kæben: Tæsket på gaden med baseballbat


Arkivfoto


En 18-årig mand blev tidligt fredag morgen overfaldet at to mænd, som slog ham med baseballbat.

Det oplyser Nordjyllands Politi lørdag morgen i en pressemeddelelse.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Overfaldet fandt sted i Hjørring i Korsgade eller Kongensgade.

Her blev den unge mand tæsket af to mænd med baseballbat, og det førte blandt andet til et kæbebrud.

Den 18-årige er nu indlagt på Aalborg Sygehus og er endnu ikke afhørt af politiet.

Politiet efterforsker stadig sagen og søger i den forbindelse eventuelle vidner.