Trampet og sparket i ansigtet: Kontrovers førte til brutalt overfald i hjemmet


Arkivfoto.


Søndag aften blev en 60-årig mand overfaldet i en lejlighed i Vestergade i Roskilde.

Ifølge politiet deltog ikke mindre end fem personer angiveligt i voldsgerningen.

Den 60-årige blev sparket og trampet flere gange i ansigtet og fik alvorlige skader.

Døren til lejligheden var sparket ind, hvilket politiet kunne konstatere, da de kom frem til stedet.

Kriminalteknikere blev tilkaldt til at undersøge lejligheden for spor og området blev afsøgt med politihunde.

Mistanken går på, at den 60-årige forud for overfaldet havde haft en kontrovers med en anden mand i området.

Han kom senere søndag gående forbi adressen, hvor han blev genkendt af en patrulje, der anholdt ham.