PRM / 32.368 elever er startet på efterskole

    Pressemeddelelse fra Efterskolerne

    I dette skoleår er i alt 32.368 unge startet på efterskole mod 32.447 sidste skoleår.

    “Velkommen til hver eneste elev. De 32.368 elever får hver især et år med personlig, faglig og social udvikling. Alle efterskoler arbejder målrettet for, at eleverne får et godt skoleår i et forpligtende fællesskab,” siger Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne.

    Lavere frafald Andelen af efterskoleelever, der afbryder efterskoleopholdet, ser nu ud til at være bremset efter nogle år med stigende frafald. I skoleåret 2022/23 stoppede 13 procent af eleverne mod 14 procent i 2021/22, 12 procent i 2020/21 og 11 procent i 2019/20.

    “Det glæder mig allermest, at det stigende frafald i forbindelse med corona er bremset. Efterskolerne har arbejdet hårdt for at mindske frafaldet, og det arbejde ser ud til at virke,” siger Torben Vind Rasmussen

    10. klasse er stadig populær 24.749 efterskoleelever er i år startet i 10. klasse. Det er 177 flere end sidste år og udgør 76 procent af det samlede antal elever.

    “Tallet viser, at der stadig er et stort behov for 10. klasse på efterskole. 10. klasse er en vigtig overgang til en ungdomsuddannelse. Ikke mindst i en tid, hvor alt for mange unge ikke er i uddannelse eller job,” siger Torben Vind Rasmussen.

    Regionale forskelle Regionalt er der sket en positiv udvikling i elevtallet på efterskolerne på Fyn, Sjælland og i Midt- og Vestjylland.

    Der er i alt 242 efterskoler i Danmark.

    Find flere tal i dette notat Link Se også efterskolerne.dk for flere tal og info om efterskoler

    Yderligere oplysninger kan fås hos:
    Kommunikationschef Søs Lykke Sloth, tlf.: 2266 9872
    Formand Torben Vind Rasmussen, tlf.: 2028 1006

    Kontakt:

    Formand Torben Vind Rasmussen tlf.: 20281006 email: tvr@efterskolerne.dk

    Kommunikationschef Søs Lykke Sloth email: sls@efterskolerne.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13713908&publisherId=13560743&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **