PRM / Mange grønlændere oplever klimaforandringer – langt færre tror, de er menneskeskabte

    Pressemeddelelse fra Københavns Universitet – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

    Få befolkninger har bedre udsigt til de globale klimaforandringer end den grønlandske. De arktiske områder opvarmes op til fire gange hurtigere end resten af verden, og grønlændere, der er afhængige et af koldt klima i forbindelse med jagt, fiskeri og lokale rejser, er særligt udsatte.

    Alligevel kæder kun halvdelen af den grønlandske befolkning klimaforandringerne sammen med menneskelig påvirkning. Det på trods af, at et stort flertal efter eget udsagn selv oplever effekterne af klimaændringerne, og et meget lille mindretal i øvrigt betvivler, at de finder sted.

    Det viser en undersøgelse blandt cirka 1.600 voksne grønlændere, som er offentliggjort i et af de mest indflydelsesrige videnskabelige tidsskrifter på området, Nature Climate Change.

    “Der er et stort misforhold mellem grønlændernes egne erfaringer, hvad klimavidenskaben siger, og så den lokale bevidsthed om menneskeskabte klimaforandringer,” siger studiets hovedforfatter, Kelton Minor, der er tilknyttet Copenhagen Center for Social Data Science på KU og er postdoc på Columbia University i USA.

    Studiet når frem til, at ikke mindre end 78 procent af alle voksne grønlændere personligt har oplevet klimaforandringer. Det er en usædvanlig høj andel sammenlignet med lande som Danmark, USA og Norge, hvor langt under halvdelen af befolkningen har tilsvarende erfaringer.

    Alligevel mener blot 52 procent af den grønlandske befolkning, at klimaforandringerne skyldes menneskelige aktiviteter. Et tal, der ligger på niveau med eller kun lidt over andelen i de øvrige lande omkring Arktis.

    Figur: Misforhold mellem personlige erfaringer og opfattelsen af menneskets rolle

    P%E5%20trods%20af%20at%20et%20stort%20flertal%20af%20gr%F8nlandske%20befolkning%20efter%20eget%20udsagn%20har%20f%F8rsteh%E5ndskendskab%20til%20klimaforandringer%2C%20k%E6der%20relativt%20f%E5%20det%20sammen%20med%20menneskelig%20aktivitet.

    På trods af at et stort flertal af grønlandske befolkning efter eget udsagn har førstehåndskendskab til klimaforandringer, kæder relativt få det sammen med menneskelig aktivitet.

    Overraskende lille viden om menneskets påvirkning

    Faktisk er bevidstheden af menneskets påvirkning mindst i de dele af det grønlandske samfund, hvor flest angiver at have personlige erfaringer med klimaforandringer, nemlig i bygderne og blandt fangere og fiskere. F.eks. angiver 84 procent blandt de spurgte fangere og fiskere, at de personligt har oplevet klimaforandringer, mens blot 32 procent tilskriver dem menneskelig aktivitet.

    Kelton Minor peger på, at uddannelse ser ud til at spille en stor rolle for forskellen, da bevidstheden om menneskeskabte klimaforandringer er lavest blandt de kortere uddannede.

    “I bygderne er der ikke den samme adgang til formel uddannelse, især efter folkeskolen, og det kan måske forklare en del af videnskløften. For på tværs af Grønland er den gennemførte uddannelse den faktor, der bedst forklarer, om man er opmærksom på menneskeskabte klimaforandringer, ” siger han.

    “Men det er stadig paradoksalt, at de mennesker, som er mest berørt af klimaforandringerne, er mindst bevidste om den menneskelige påvirkning. Især når man tænker på, at klimaforskeres arbejde på den grønlandske indlandsis har været med til at påvise de menneskeskabte klimaændringer.”

    Kelton Minor fremhæver også, at de unge grønlændere er de mindst bevidste om menneskeskabte klimaændringer. Blot 43 procent af de 18-29-årige ser en sammenhæng.

    “Også det står i modsætning til, hvad man kunne forvente. Andre steder i verden er det i høj grad ungdommen, der engagerer sig i klimaudfordringen.”

    Kulturelle forhold kan spille ind

    Ud over uddannelse kan særlige kulturelle forhold spille en rolle på det grønlandske syn på klimaforandringerne.

    Kulturhistoriker Manumina Lund Jensen fra Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) fremhæver i studiet, at den inuitiske forestilling om ‘Sila’, der som åndeligt begreb blandt andet repræsenterer universet, luften, vejret, bevidstheden og verdensordenen, kan påvirke nogle grønlænderes syn på klimaforandringerne.

    “Mennesker bliver måske ikke set som lige så magtfulde som Sila,” som det bliver formuleret i studiet. Dertil kommer, at grønlændere, særligt i de små samfund uden for byerne, altid har måttet leve med uforudsigeligt vejr, der kan få tanken om en pludselig menneskeskabt klimaændring til at virke lidt fjern.

    Tilbage står, at den manglende bevidsthed om menneskeskabte klimaforandringer er en udfordring. For indsigt i menneskets klimapåvirkning styrker generelt handlekraften i samfundet, både når det handler om at forebygge klimaforandringer og udnytte de muligheder, der også kan følge med. I Grønland har tilbagetrækningen af gletsjere f.eks. fritlagt store områder med sand, som i dag er en global mangelvare.

    “Opfattelserne af klimaforandringernes årsager og konsekvenser har stor betydning for samfundets klimatilpasning. Derfor er det også vigtigt at vide, hvordan disse opfattelser bliver formet,” siger Minik Rosing, der er geolog og professor ved Globe Institute på Københavns Universitet.

    Konkret anbefaler forskerne blandt andet, at politiske beslutningstagere og samfundsinstitutioner i Grønland styrker formidlingen af viden om menneskeskabte klimaændringer i det grønlandske samfund, ikke mindst i folkeskolen. Det bør samtidig ske ved at inddrage og bygge bro til de traditionelle og oprindelige grønlandske (kalaallit) forestillinger om vejr og klima.

    Se studiet hos Nature Climate Change

    Om studiet

    Studiet ‘Experience exceeds awareness of anthropogenic climate change in Greenland’ er udgivet i tidsskriftet Nature Climate Change.

    Studiet bygger på besvarelser i to surveys gennemført i perioden fra 2018-2021 med deltagelse af 1.585 deltagere fra alle dele af Grønland. Resultaterne er sat op imod sammenlignelige surveys i landene omkring det arktiske område.

    Hovedforfatter er Kelton Minor, der er postdoc på Columbia University i USA og gæsteforsker på Copenhagen Center for Social Data Science ved KU, hvor studiet var en hjørnesten i den ph.d., han tog her.

    Medforfattere er ph.d.-studerende Manumina Lund Jensen, Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), Lawrence Hamilton, University of New Hampshire (USA), Mette Bendixen, McGill University (Canada) samt David Dreyer Lassen og Minik T. Rosing, begge Københavns Universitet.

    Kontakt:

    Postdoc Kelton Minor (taler engelsk)
    Data Science Institute, Columbia University i USA
    Gæsteforsker Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS)
    E-mail: kelton.minor@columbia.edu
    Mobil: +45 28 99 38 36

    Professor Minik T. Rosing
    Globe Institute
    E-mail: minik@sund.ku.dk
    Telefon: +45 35 32 23 68

    Søren Bang
    Journalist, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
    E-mail: sba@samf.ku.dk
    Mobil: +45 29 21 09 73

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13713663&publisherId=13561259&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **