PRM / Flere unge er uden job og uddannelse i store dele af Jylland og Fyn – se tallet for din kommune

    Pressemeddelelse fra AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

    UNGE UDEN JOB OG UDDANNELSE

    I Jylland og på Fyn er andelen af unge mellem 15-24 år uden job og uddannelse steget i 30 kommuner siden 2016. Omvendt har samtlige 29 hovedstadskommuner oplevet et fald.

    Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af nye data fra Danmarks Statistiks registre.

    På landsplan har 43.000 unge ikke en uddannelse og er heller ikke i job eller i gang med en uddannelse.

    Det svarer til 6,4 procent af alle 15-24-årige, hvilket er en lidt mindre andel end i 2016, hvor tallet var 7,0 procent. Det er dog stadig langt fra den politiske målsætning om højest 3,5 procent i 2030.

    “Udviklingen går i den forkerte retning i alt for mange kommuner. Det er bekymrende, at vi ser de her store geografiske forskelle,” siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

    “På landsplan er gruppen af unge uden job og uddannelse blevet en smule mindre over en årrække, men det er blevet tydeligt de seneste år, at gode konjunkturer ikke er nok i sig selv for at nedbringe andelen af unge uden job og uddannelse. Politikerne er stadig langt fra at nå deres egen 2030-målsætning, og i mange kommuner er en stigende andel af de unge uden job og uddannelse,” siger Emilie Agner Damm.

    De største stigninger i andelen af unge uden job og uddannelse er sket i kommunerne Assens med 2,4 procentpoint, Langeland med 2,0 procentpoint og Norddjurs med 1,9 procentpoint, mens også flere nordjyske kommuner har en højere andel unge uden job og uddannelse i 2022 sammenlignet med 2016.

    Bedst har udviklingen været i Ballerup og Billund Kommune, der har oplevet et fald på 3,4 procentpoint. Derefter kommer Ishøj Kommune med 2,6 procentpoint og Gladsaxe Kommune med 2,0 procentpoint.

    “Kommunerne har vidt forskellige rammevilkår, og det afspejler de geografiske forskelle, som vi ser.  Der er stor forskel på borgernes sociale baggrund, mens erhvervslivet og uddannelsesmulighederne i den enkelte kommune også er meget forskellige. Det kan alt sammen have betydning for antallet af unge uden job og uddannelse,” siger Emilie Agner Damm.

    Lolland Kommune har den højeste andel af unge uden job og uddannelse

    I Lolland Kommune har 12,7 procent af de unge ikke en uddannelse og er hverken i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det er det højeste niveau på landsplan. Dragør Kommune har det laveste niveau med en andel på 3,3 procent af de unge.

    “Kommuner, der har en høj koncentration af unge uden job og uddannelse, ligger oftest uden for de større byer og har generelt flere borgere på offentlig forsørgelse. Samlet set betyder det, at man som ung kan være bagud på point alene ud fra, hvor man er født eller vokset op,” siger Emilie Agner Damm.

    I maj udkom Reformkommissionen med en rapport, der anbefaler at regeringen og Folketinget at gøre den forberedende grunduddannelse, FGU, til en ret unge, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen.

    “Vi ved, at der er stor forskel på, i hvor høj grad den enkelte kommune henviser unge fra målgruppen til  den forberedende grunduddannelse, FGU. Det er et problem, fordi FGU’en hjælper mange unge godt videre til job eller uddannelse. Derfor giver det god mening at gøre FGU’en til en rettighed,” siger Emilie Agner Damm.

    Læs analysen her

    Analysens hovedkonklusioner

    • Andelen af 15-24-årige, der er ufaglærte, og hverken i job eller uddannelse er faldet fra 7,0 procent i 2016 til 6,4 procent i 2022. Men det dækker over vidt forskellige udviklinger på tværs af kommunerne, og på landsplan har niveauet været uændret de seneste år.
    • I Jylland og på Fyn er andelen af unge uden uddannelse og job steget i 30 kommuner og faldet i 22 kommuner.
    • I hovedstadsområdet er andelen af unge uden uddannelse og job faldet i samtlige 29 kommuner. I størstedelen af disse kommuner er andelen faldet med mere end 1,0 procentpoint i perioden.
    • De største stigninger findes i Assens, Langeland, Norddjurs og Ikast-Brande, hvor andelen er steget med mere end 1,8 procentpoint.
    • De største fald findes i kommunerne Billund, Samsø og Ballerup, hvor andelen er faldet med mere end 3,3 procentpoint.

    Se udviklingen for unge uden job og uddannelse i din kommune.

    Tabellen viser antallet og andelen af 15-24-årige uden job og uddannelse i 2022 fordelt på kommuner samt udviklingen i andelen fra september 2016 til september 2022.

    Kommune

    Antallet af unge uden job eller uddannelse i 2022

    Andelen af unge uden job eller uddannelse i 2022

    Udviklingen i andelen af unge uden job eller uddannelse fra 2016 til 2022

    Albertslund

    3960

    7,8 procent

    -1,5 procentpoint

    Allerød

    490

    4,6 procent

    -1,0 procentpoint

    Assens

    360

    9,9 procent

    2,4 procentpoint

    Ballerup

    320

    6,7 procent

    -3,4 procentpoint

    Billund

    40

    6,4 procent

    -3,4 procentpoint

    Bornholm

    290

    8,2 procent

    -0,8 procentpoint

    Brøndby

    440

    7,9 procent

    -1,9 procentpoint

    Brønderslev

    170

    7,6 procent

    1,0 procentpoint

    Dragør

    240

    3,3 procent

    -2,4 procentpoint

    Egedal

    270

    5,2 procent

    -0,3 procentpoint

    Esbjerg

    390

    7,1 procent

    -0,3 procentpoint

    Fanø

    400

    8,0 procent

    -1,1 procentpoint

    Favrskov

    270

    6,6 procent

    0,5 procentpoint

    Faxe

    290

    8,0 procent

    -0,1 procentpoint

    Fredensborg

    230

    5,8 procent

    -1,9 procentpoint

    Fredericia

    340

    8,0 procent

    0,9 procentpoint

    Frederiksberg

    80

    3,9 procent

    -1,4 procentpoint

    Frederikshavn

    230

    7,8 procent

    0,6 procentpoint

    Frederikssund

    120

    7,3 procent

    -0,6 procentpoint

    Furesø

    230

    5,8 procent

    -0,7 procentpoint

    Faaborg-Midtfyn

    450

    7,3 procent

    0,1 procentpoint

    Gentofte

    400

    3,7 procent

    -1,4 procentpoint

    Gladsaxe

    100

    5,5 procent

    -2 procentpoint

    Glostrup

    240

    6,9 procent

    -1,2 procentpoint

    Greve

    240

    6,4 procent

    -0,7 procentpoint

    Gribskov

    340

    7,6 procent

    -1,2 procentpoint

    Guldborgsund

    330

    9,4 procent

    -0,2 procentpoint

    Haderslev

    500

    8,1 procent

    0,6 procentpoint

    Halsnæs

    250

    8,8 procent

    -1,7 procentpoint

    Hedensted

    580

    8,8 procent

    0,4 procentpoint

    Helsingør

    140

    7 procent

    -2,2 procentpoint

    Herlev

    290

    7,4 procent

    -1,5 procentpoint

    Herning

    290

    6,7 procent

    0,9 procentpoint

    Hillerød

    620

    6,2 procent

    -0,6 procentpoint

    Hjørring

    290

    8,4 procent

    1,7 procentpoint

    Holbæk

    440

    7,9 procent

    -0,5 procentpoint

    Holstebro

    260

    5,7 procent

    -0,4 procentpoint

    Horsens

    800

    7,9 procent

    -0,3 procentpoint

    Hvidovre

    160

    6,7 procent

    -1,7 procentpoint

    Høje-Taastrup

    230

    6,9 procent

    -1,8 procentpoint

    Hørsholm

    170

    4,3 procent

    -0,6 procentpoint

    Ikast-Brande

    430

    8,2 procent

    1,8 procentpoint

    Ishøj

    720

    8,4 procent

    -2,6 procentpoint

    Jammerbugt

    530

    10,2 procent

    1,1 procentpoint

    Kalundborg

    470

    9,1 procent

    -1,1 procentpoint

    Kerteminde

    260

    7,0 procent

    -0,5 procentpoint

    Kolding

    280

    6,8 procent

    0,0 procentpoint

    København

    390

    4,7 procent

    -1,6 procentpoint

    Køge

    350

    7,4 procent

    -0,6 procentpoint

    Langeland

    150

    11,9 procent

    2,0 procentpoint

    Lejre

    260

    6,1 procent

    -1,1 procentpoint

    Lemvig

    1480

    7,3 procent

    0,7 procentpoint

    Lolland

    520

    12,6 procent

    0,6 procentpoint

    Lyngby-Taarbæk

    230

    4,0 procent

    -0,6 procentpoint

    Læsø

    100

    10 procent

    1,7 procentpoint

    Mariagerfjord

    20

    8,1 procent

    1,5 procentpoint

    Middelfart

    460

    7,2 procent

    0,9 procentpoint

    Morsø

    170

    9,4 procent

    0,5 procentpoint

    Norddjurs

    580

    9,2 procent

    1,8 procentpoint

    Nordfyns

    240

    8,4 procent

    -0,1 procentpoint

    Nyborg

    910

    7,9 procent

    0,6 procentpoint

    Næstved

    20

    7,8 procent

    0,2 procentpoint

    Odder

    320

    7,3 procent

    0,9 procentpoint

    Odense

    330

    4,7 procent

    -0,6 procentpoint

    Odsherred

    420

    10,4 procent

    -2,3 procentpoint

    Randers

    450

    7,6 procent

    -0,9 procentpoint

    Rebild

    800

    6,4 procent

    0,0 procentpoint

    Ringkøbing-Skjern

    730

    5,9 procent

    0,1 procentpoint

    Ringsted

    940

    6,8 procent

    -1,7 procentpoint

    Roskilde

    690

    5,3 procent

    -1,3 procentpoint

    Rudersdal

    400

    4,0 procent

    -1,1 procentpoint

    Rødovre

    140

    6,7 procent

    -1,6 procentpoint

    Samsø

    140

    10 procent

    -3,6 procentpoint

    Silkeborg

    320

    6,1 procent

    -0,6 procentpoint

    Skanderborg

    330

    5,2 procent

    -0,8 procentpoint

    Skive

    330

    7,4 procent

    -0,3 procentpoint

    Slagelse

    170

    8,8 procent

    0,1 procentpoint

    Solrød

    840

    5,7 procent

    -0,2 procentpoint

    Sorø

    650

    7,6 procent

    -2,4 procentpoint

    Stevns

    20

    7,8 procent

    -1,8 procentpoint

    Struer

    340

    6,6 procent

    -0,6 procentpoint

    Svendborg

    2750

    8,2 procent

    0,3 procentpoint

    Syddjurs

    350

    8,2 procent

    0,9 procentpoint

    Sønderborg

    360

    7,8 procent

    0,5 procentpoint

    Thisted

    430

    8,2 procent

    -0,6 procentpoint

    Tønder

    190

    7,1 procent

    0,1 procentpoint

    Tårnby

    350

    7,9 procent

    -1,2 procentpoint

    Vallensbæk

    370

    4,8 procent

    -1,6 procentpoint

    Varde

    730

    6,6 procent

    -0,7 procentpoint

    Vejen

    270

    7,6 procent

    -0,3 procentpoint

    Vejle

    410

    7,0 procent

    0,4 procentpoint

    Vesthimmerlands

    330

    9,3 procent

    1,2 procentpoint

    Viborg

    10

    6,8 procent

    -0,3 procentpoint

    Vordingborg

    180

    11 procent

    1,1 procentpoint

    Ærø

    330

    4,7 procent

    -1,0 procentpoint

    Aabenraa

    370

    7 procent

    -0,2 procentpoint

    Aalborg

    1580

    4,7 procent

    -0,4 procentpoint

    Aarhus

    550

    4,5 procent

    -0,5 procentpoint

     Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

    Læs analysen her

    Kontakt:

    Chefanalytiker Emilie Agner Damm tlf.: 27 35 85 95 email: ead@ae.dk

    Jesper Kirkbak tlf.: 50 73 71 34 email: jk@ae.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13693228&publisherId=13560159&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **