PRM / Valgdebat: Kulturens betydning i en krisetid

    Pressemeddelelse fra Aarhus Teater

    Under corona-krisen blev det tydeligt for danskerne, at vi savnede kulturen og fællesskabet – noget der kunne binde os sammen som befolkning. Derfor blev der arrangeret fællessang, virtuelle kunstudstillinger og teaterforestillinger, ‘bilkoncerter’ og meget andet.

    Nu står Danmark i en meget kompleks og alvorlig situation med en krig i Ukraine, klimaforandringer og høj inflation. Disse påtrængende spørgsmål vil naturligvis fylde i valgdebatten, men det er samtidig afgørende – belært af coronakrisen – at vi ikke glemmer kulturen.

    Derfor har vi inviteret en række prominente folketingsmedlemmer og en folketingskandidat fra Østjyllands Storkreds til debat (listen er ikke fuldstændig):

    • Andreas Steenbjerg (RV) – finansordfører, politisk ordfører, medlem af FT Kulturudvalg
    • Charlotte Broman Mølbæk (SF) – bl.a. kultur- og medieordfører, medlem af FT Kulturudvalg
    • Mona Juul (K) – bl.a. erhvervs- og skatteordfører, medlem af FT erhvervs- og skatteudvalg
    • Erik Veje (V) – håndboldkoryfæ og folketingskandidat for Venstre
    • Hans Kristian Skibby (DD) – – bl.a. medlem af FT erhvervs-, skatte- og transportudvalget
    • Moderator: Lasse Marker – arbejder og rådgiver med strategisk kommunikation, politisk indflydelse og analyser, særligt indenfor kulturlivet. Tidligere radiovært på P1 og TV-vært på DR2.
    • Vært: Aarhus Teater og direktør Allan Aagaard

    FAKTA VALGDEBAT

    • Hvor: Aarhus Teater Kampmann-salen (indgang via Hovedindgangen ud mod Bispetorv)
    • Hvornår: Torsdag 13. oktober 2022 kl. 19.30 – 21.00
      Dørene åbnes kl. 19.00
    • Entré: Gratis. Man møder bare op (ingen billetter)
    • Forplejning: Der vil være mulighed for at købe drikkevarer i baren

    TIL PRESSEN

    Ønsker du som presse at være med til arrangementet, skal du kontakte kommunikationschef Morten Daugbjerg, tlf. 4213 4700 / presse@aarhusteater.dk

    Der vil være mulighed for at filme, fotografere og optage lyd fra debatten. Interviews med paneldeltagerne sker efter individuel aftale.

    Venlig hilsen
    AARHUS TEATER

    Kontakt:

    Ønsker du som presse at være med til arrangementet, skal du kontakte kommunikationschef Morten Daugbjerg, tlf. 4213 4700 / presse@aarhusteater.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/valgdebat-kulturens-betydning-i-en-krisetid?releaseId=13661455

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **