Pressemeddelelse fra Gjensidige Forsikring
Dansk Tandforsikring blev grundlagt i 2010 med ønske om at disrupte, hvordan danskerne vedligeholder deres tænder, og de har siden starten udviklet sig til at være markedsleder indenfor tandforsikringer. De har præsteret både at skabe høj vækst samtidig med, at de har vist gode finansielle resultater og en meget høj kundetilfredshed.
Dansk Tandforsikring og Gjensidige har med forskellige produkter hver især to stærke markedspositioner inden for sundhedsområdet. Tandforsikring og Gjensidiges nuværende sundhedsforsikringer til kunder både indenfor Erhverv og Privat komplimenterer hinanden godt og vil bidrage til Gjensidiges strategi for lønsom vækst. Planen er, at Dansk Tandforsikring fortsætter i sit nuværende distributions-setup, hvorimod selskabet, som bærer forsikringsrisici, Global Dental Insurance vil blive fusioneret ind i Gjensidige. Det vigtigste fokus for Gjensidige som ny ejer bliver at understøtte deres vækstrejse og lære af dem i forhold til deres brug af teknologi og produktudvikling. For at bidrage til væksten, på længere sigt, vil Gjensidige se ind i hvordan produktetogså kan passe ind i Gjensidiges eget brand, værditilbud og salgskanaler. Potentialet er stort, både i Danmark, Norge og Sverige.
I takt med at befolkningen bliver mere og mere optaget af deres egen sundhed, har Dansk Tandforsikring set en mulighed i markedet for at kunne hjælpe med at have råd til at pleje og vedligeholde deres tænder. Det danske sundhedsvæsen har aldrig tilbudt samme dækning af tænder og mundsygdomme, som tilbydes resten af kroppen. Det undrede stifterne bag Dansk Tandforsikring, som pegede på, at det kan være endog rigtig dyrt at vedligeholde sit tandsæt optimalt gennem et langt liv.
“Alt for mange danskere har ikke råd til at få lavet den rigtige tandbehandling, når de har brug for det. Ofte har vi derfor set, at der udføres lappeløsninger”, udtaler Denis Lewinsky, co-CEO og medejer i Dansk Tandforsikring og supplerer: “Vi har nu været i gang i 12 år, og vi har oplevet en større og større interesse for vores produkt. Vi tænker derfor, at det er det helt rette tidspunkt for Dansk Tandforsikring at få Gjensidige med som økonomisk partner, der kan bidrage til væksten i de tre nordiske lande, samt til en kontinuerlig udvikling af nye produkter.”
David Choleva, co-CEO og medejer i Dansk Tandforsikring, fortsætter: “I takt med, at vi har udviklet nye produkter og vækstet, er vi også blevet klogere på kundernes behov og præferencer, der har gjort, at vi konstant har kunnet imødekomme markedets tendenser. Vi står derfor i dag et rigtig stærkt sted for at kunne skabe fortsat lønsom vækst. Vores erfaringer som markedsledere på dette produktområder gør, at vi er stand til at forstå de underliggende risici og levere konkurrencedygtige priser.”
“Dansk Tandforsikring har vist, at man ved at tage sats, fokusere på kundetilfredshed og skabe den nødvendige automatisering kan udkonkurrere selv de største spillere i Danmark på specifikke produktområder. Jeg er derfor meget glad for at kunne byde dem velkommen i Gjensidige-familien, og dermed kunne fortsætte samarbejdet med at udvikle tandforsikringsmarkedet i hele Norden. Det, som de har skabt, er helt unikt, og vi ønsker at fortsætte det gode momentum og den gode kultur, som Dansk Tandforsikring har,” siger Mats C. Gottschalk, koncerndirektør for Gjensidige i Danmark.
Dansk Tandforsikring er i dag sammensat af Global Dental Insurance og Dansk Tandforsikring Administration. Dansk Tandforsikring Administration er et administrationsselskab som administrerer, sælger, udvikler og markedsfører tandforsikringsprodukter. Alle forsikringer, som sælges gennem Dansk Tandforsikring Administration, bliver tegnet gennem forsikringsselskabet Global Dental Insurance. Gjensidige køber hele Global Dental Insurance og størstedelen af Dansk Tandforsikring Administration. De nuværende co-CEOs og medejere af Dansk Tandforsikring Administration Denis Lewinsky og David Choleva fortsætter med deres nuværende ejerandel og ansvarsområder. Global Dental Insurance vil blive fusioneret ind i Gjensidige Forsikring.
Parterne er enige om ikke at oplyse købssummen, og den endelige godkendelse fra relevante myndigheder af salget forventes i løbet af oktober måned.
Fakta om Dansk Tandforsikring
Er startet i 2010 af David Choleva og Denis Lewinsky og har 16 medarbejdere.
De er markedsleder indenfor tandforsikring i Danmark samt er desuden repræsenteret i Norge og Sverige.
De har fire segmenter, der betjener kunder: Direkte kunder (b-t-b og b-t-c), Mægler, Partnerskaber og Indirekte kundetyper
Det individuelle produkt: Alle personer mellem 18 og 80 år har mulighed for at forsikre sig for op til 60% af deres fremtidige tandlægeregning. De obligatoriske firmaprodukter: Her kan dækningen være op til 50.000 kr. om året.
De har mere end 72.000 personer forsikret og håndterer mere end 50.000 skader om året.
I løbet af 2022 forventes præmieomsætningen at nå ca. 90 mio. dkk.
Læs mere på
Fakta om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Kontakt:
Kommunikationschef Trine Andrup tlf.: 27 52 51 06 email: tran@gjensidige.dk
co-CEO og medejer Denis Lewinsky tlf.: 21484145
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gjensidige-kober-dansk-tandforsikring?releaseId=13654559
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **