PRM / 120 investorer møder over 20 nye virksomheder fra robotbranche i vild vækst

    Pressemeddelelse fra Grouleff Communications

    Robotklyngens synergieffekt er kendt verden over. Klyngen skabte en omsætning på over 5,7 milliarder kroner i 2017 – en stigning på 32 procent siden 2015, svarende til i gennemsnit 1.785.000 kroner pr. medarbejder. Siden 2015 er der blevet investeret mere end 5,5 milliarder kroner i robotvirksomhederne i Odense. 98 procent kom fra private investorer, blandt andet amerikanske Teradyne, der betalte op imod fire milliarder kroner for to ret nystartede virksomheder.

    Odense Investor Summit 2019 møder kapitalsøgende virksomheder fra en af Europas mest dynamiske robotklynger, Odense Robotics, investorer, som repræsenterer smart money og risikovillig kapital. Mere end 20 internationale og danske nystartede virksomheder og SMV’er inden for robotter, droner og sundhedsteknologi møder her mere end 120 investorer, der ønsker at investere i robotter, droner og sundhedsteknologi.

    “Siden 2015 er der investeret knap 6 milliarder kroner i fynske robot- og dronevirksomheder. Parallelt med branchens høje vækstrater kan vi se, at investorerne nu vælger at investere i virksomhederne meget tidligere end før. Odense Investor Summit er blevet attraktiv både for seed-money, soft-money og venture capital, og har udviklet sig til en international event, hvor ikke bare danske robotvirksomheder, men også virksomheder fra resten af Europa deltager. Odense er blevet mødestedet for kapitalsøgende robotvirksomheder og tech-investorer,” fortæller Michael Hansen, Investment Manager, Invest in Odense.

    På Odense Investor Summit 2019 er det muligt at opleve lovende danske virksomheder fra opstartsniveau til meget avanceret niveau. Mød for eksempel:

    På opstartsniveau: En mobil, stemmestyret skærerobot til byggebranchen, der øger produktionskapaciteten i byggerier med op til 300 procent; Kobots – Voice Responsive Robotics.

    På venture-niveau: Visionsteknologi, der kan forebygge dyre recalls, forbedre kvaliteten væsentligt og forbedre OEE-oppetiden; TriVision.

    På avanceret niveau: Den første “robot venture factory”, der udvikler, producerer og sælger professionelle servicerobotter til sundhedspleje, byggeri, landbrug, uddannelse og andre globale markeder; Blue Ocean Robotics.

    En af Danmarks hurtigst voksende industrier
    På få år har Danmark etableret en af verdens førende robot- og automationsindustrier. Forskning, udvikling og gode betingelser for stærke start-ups har allerede skabt 8.500 direkte arbejdspladser over hele landet og en årlig eksport på mere end 10 milliarder kroner. Samtidig viser prognoser, at markedet kun vil vokse i årene fremover.

    I 2025 forventes omsætningen at vokse til 52,5 milliarder kroner, og antallet af medarbejdere kan nå op på 25.000 – en tredobling på bare seks år. Tallene stammer fra den første analyse af Danmarks robot- og automatiseringsindustri og dens bidrag til landets økonomi, som netop er offentliggjort i en ny rapport fra Damvad Analytics.

    Odense – et innovativt og globalt forretningsmiljø i hastig vækst
    Odense Robotics og dets unikke økosystem udgør et livskraftigt og innovativt forretningsmiljø i hastig vækst. Mere end 130 virksomheder i byen arbejder med robotter, droner og automation. Samlet omsatte de for knap 4 milliarder kroner i 2017. Samtidig er antallet af virksomheder steget mere end 50 procent siden 2015.

    “Virksomhedernes generelt stærke top- og bundlinjevækst viser, at der er tale om en rentabel industri, som præsterer, både når det gælder udvikling og salg. Omsætningen forventes at stige betydeligt i de kommende år. Næsten 70 procent forventer en vækst i omsætningen på over 20 procent i 2019-2021 i forhold til 2017,” siger Mikkel Christoffersen, klyngedirektør i Erhvervshus Fyn.

    Den markante vækst som ifølge Damvad Analystics forventes at fortsætte, støttes yderligere af byens borgmester, Peter Rahbæk Juel, der har en vision om at gøre Odense til verdens førende robotby.

    Tre af de venture-virksomheder, der kan opleves på Odense Investor Summit 19:

    På opstartsniveau: en stemmestyret skærerobot
    Kobots – Voice Responsive Robotics præsenterer en mobil, stemmestyret skærerobot til byggebranchen, der øger produktionskapaciteten i byggerier med op til 300 procent på grund af mindre ventetid, da materialer skæres effektivt og præcist første gang. Samtidig reducerer robotten spild og forbedrer sikkerhed og arbejdsmiljø. Verdens første stemmestyrede fleksible skæresystem præcisionsskærer de fleste materialer lige fra fliser til gips ved hjælp af kommandoer afgivet med stemmen. Takket være avanceret software sikrer opstartvirksomheden Kobots – Voice Responsive Robotics en stabil dialog mellem håndværkeren og skærerobotten – nemt, hurtigt og sikkert. Hele maskinen kan klargøres på 10 minutter og kan opbevares i to sportstasker.

    Ved at give håndværkerne nem stemmestyring af præcisionsskæring kan hastigheden øges markant på både små og store byggeprojekter. På europæisk plan udgør markedet for byggeri i sig selv over 5,5 milliarder kroner. Målet for Kobots – Voice Responsive Robotics er at opnå en markedsandel på minimum 5 procent indenfor et år.

    For mere info, kontakt Peter Hartvigsen, CEO, Kobots – Voice Responsive Robotics:ph@kobots.dk +45 40 80 12 12 eller gå ind på www.kobots.dk.

    På venture-niveau: Visionsteknologi forbedrer emballagekvalitet og reducerer spild
    Fødevareindustrien kan forebygge dyre recalls, forbedre kvaliteten markant og forbedre OEE-oppetiden – med danske TriVisions visionsteknologi, som allerede har øget effektiviteten hos førende danske fødevareproducenter som Arla Foods og Danish Crown. Teknologien sikrer, at gode varer ikke bliver kasseret på grund af fejl i indpakningen.

    For mere info, kontakt Jesper Bach, CEO, Trivision: bach@trivision.dk og +45 41 10 42 82 eller gå ind på www.trivision.com.

    På etableret niveau: En “robot venture factory”
    Blue Ocean Robotics udvikler, producerer og sælger professionelle servicerobotter til sundhedspleje, byggeri, landbrug, uddannelse og andre globale markeder. Robot-porteføljen omfatter mærker som: UVD Robots, en mobil robot til desinfektion af hospitaler og medicinalindustrien, Multi Tower Robot, en mobil robot til sikker patienthåndtering og genoptræning samt en række andre servicerobotter.

    Alle robotter i porteføljen fremstilles og anvendes med genanvendelig teknologi – og en forretningsmodel, der gør, at virksomheden kan lancere og skalere nye robotter bedre, hurtigere og billigere end andre. Hvert robotmærke bliver etableret som en selvstændig venture-virksomhed. Blue Ocean Robotics er således den første af sin art – en såkaldt Robot Venture Factory.

    For mere info, kontakt Merima Cikotic, Market Intelligence Manager, Blue Ocean Robotics:+45 71 99 56 06 og mc@blue-ocean-robotics.com eller gå ind på www.blue-ocean-robotics.com

    Kontakt:

    Få flere oplysninger om Odense Investor Summit ved at kontakte
    Michael Hansen, Investment Manager, Invest in Odense, +45 23 41 40 07, mhann@odense.dk

    Få flere oplysninger om Odense Robotics ved at kontakte
    Ulrikke Brandt-Bertelsen, presseansvarlig, Odense Robotics, +45 51 28 48 64, ulebr@erhvervshusfyn.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/120-investorer-moder-over-20-nye-virksomheder-fra-robotbranche-i-vild-vaekst?releaseId=13573949