Mand med Ikea-pose: Gokkede gammel dame ned helt umotiveret


Foto: Politiet

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser en mulig gerningsmand i en voldssag i Nykøbing Falster.

Gerningstidspunktet er onsdag den 7. september 2022 klokken 10.30 i krydset Engboulevarden og Vestensborg Allé.

Her blev en ældre kvinde skubbet hårdt i brystet.

Det var så voldsomt, at hun faldt og gokkede hovedet i jorden og fik skader i baghovedet.

Gerningsmanden er i tyverne, 170-175 cm. høj, almindelig af bygning, med mørkt skulderlangt hår.

Han var iført mørk jakke, mørke bukser, mørke sko med hvid sål og bar en stor blå Ikea-pose over skulderen.

Efter overfaldet forsvandt manden ad HP Jensens Vej i retning mod lægehuset.

Hvis du kan genkende manden ud fra billederne eller har andre oplysninger til sagen, så ring 114