Bilist i Mercedes: Pløjede to cyklister ned og flygtede


Arkivfoto.


To cyklister blev torsdag aften påkørt bagfra af en personbil.

Det skete på Frijsenborgvej i Hammel i Østjylland.

Bilisten stak efterfølgende af fra stedet.

Den ene cyklist, en 34-årig mand, blev indlagt med flere alvorlige skader.

Han er dog uden for livsfare.

Den anden cyklist, en 48-årig mand, pådrog sig umiddelbart nogle mindre skader.

Østjyllands Politi har siden anmeldelsen efterforsket sagen og forsøgt at finde frem til den involverede bil og bilist, men det er endnu ikke lykkedes at finde frem til vedkommende.

Bilen er formentligt en ældre grå Mercedes A180, som efter sammenstødet må have flere skader på fronten.

Har du oplysninger om, hvor bil eller fører er, så kontakt Østjyllands Politi på tlf. 114.