Københavns Politi har torsdag udsendt fotos af 16 personer, som efterlyses for vold.
16 voldsmænd efterlyses. Adskillige politifolk ramt af brosten, sådan indleder Københavns Politi efterlysningen, der er udsendt torsdag formiddag.
Nyhedsbrevet fra Local Eyes - få det her
Her beder Task Force Pusherstreet om offentlighedens hjælp til at identificere 16 personer, der mistænkes for at have været involveret i de voldsomme uroligheder på Christiania 17. juni 2016.
Under politiaktionen blev politifolk angrebet af en folkemængde, da man efter at have ryddet hashboderne ville trække sig ud af Pusherstreet på Christiania.
Politiet oplyser, at flere politifolk kom til skade under episoden. En betjent blev ramt meget hårdt af en brosten og har været sygemeldt i en måned.
Udover brosten blev der også kastet med ølflasker, spiritusflasker, lægter, metalrør, sten, cykelkæder, røgbomber, og sågar en folde-ud-skammel. Der blev også affyret romerlys mod betjentene.
De øvrige otte af de 16 personer, der mistænkes for at have været involveret i de voldsomme uroligheder på Christiania 17. juni 2016.
