Tamam Kvadrani Abukar ses her som en del af ‘8210’, hun står med hat på til venstre i billedet. (Foto: Screendump fra Youtube / DR)
Efter en tragisk soloulykke søndag morgen ligger den 26-årige Tamam Kvadrani Abukar fra ‘8210’ i koma på Rigshospitalet.
Tamam Kvadrani Abukar var i 2010 en del af pigegruppen ‘8210’ i X-Factor, hun kæmper nu en ulige kamp for sit liv på Rigshospitalets Traumecenter efter en soloulykke på Motorring 3 søndag morgen.
Familien er hos hende, og hendes storebror Mohamed Kvadrani Abukar bekræfter over for Ekstra Bladet at det er den nu 26-årige Tamam Kvadrani Abukar som ligger i koma efter ulykken.
Ifølge broderen kan Tamam Kvadrani Abukar kun trække vejret via respiratoren, og familien venter på at Tamam Kvadrani Abukar’s mor kommer frem til Rigshospitalet.
– Lægerne siger, at der er 0 procents chance. Hendes hjerne sover, siger hendes meget berørte bror Mohamed Abukar til Ekstra Bladet.
Pårørende og venner til Tamam Kvadrani Abukar har dagen igennem befundet sig på Rigshospitalet, her har besøgende på Rigshospitalet bemærket de mange somaliere som tydeligt er hårdt ramt af tragedien og trøster hinanden.
Familien skal formentlig afgøre om respiratoren skal slukkes i løbet af aftenen.