Politiet efterlyser Bandidos-rocker


Manden efterlyses, fordi politiet mistænker ham for at have begået omfattende berigelseskriminalitet, herunder indbrud – hvilket er forøvet både i privat hjem og i erhverv. (Politifoto).


Nordjyllands Politi efterlyser nu i offentligheden et medlem af Bandidos i Aalborg.

Der er tale om den 38-årige Micki Allan Bæk Hansen, skriver Nordjyllands Politi i en efterlysning.

Like localeyes.dk på Facebook

Manden efterlyses, fordi politiet mistænker ham for at have begået omfattende berigelseskriminalitet, herunder indbrud – hvilket er forøvet både i privat hjem og i erhverv.

Micki Allan Bæk Hansen er tilmeldt en adresse i det centrale Aalborg, men politiet ved ikke, hvor han for tiden opholder sig.

”Ser man efterlyste, så skal man ringe til os,” siger politikommissær Carsten Corfitzen fra Nordjyllands Politi.

Hvis man ser den efterlyste – eller ved hvor han opholder sig – så kan Nordjyllands Politi kontaktes på 114.