Ældre kvinde gav hjælp: Blev bestjålet af tricktyve


Politifoto af falske guldsmykker


En 85-årig kvinde blev mandag kontaktet af nogle udlændinge i en sort BMW. En ung kvinde bad om hjælp: Hospital, hospital. Kort efter havde den ældre kvinde mistet et guldarmbånd til mere end 10.000 kroner.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Episoden skete mandag klokken 12:30 på Gladsaxe Møllevej i Gladsaxe. Den ældre kvinde var på vej hjem efter indkøb i Netto, da hun blev kontaktet af personerne i den sorte BMW.

Kvinden, der bad om hjælp, signaliseredes som 30-35 år, cirka 160-170 cm, mørt langt hår og med østeuropæisk udseende.

Hun steg ud af bilen og den ældre kvinde forsøgte på dansk og med fagter at vise hende vej mod hospitalet. Kvinden tog hendes hånd og ville sætte en ring på som tak, hvilket den ældre kvinde afviste.

Den 85-årige kvinde gik videre, men bilen fulgte efter og tæt ved hendes bopæl kom den unge kvinden igen nu sammen med endnu en østeuropæisk kvinde, som ikke kunne beskrives yderligere.

Hun hængte nu en “guldkæde” (værdiløs) om den ældre kvindes hals og takkede hende igen, hvorefter begge kvinder skyndte sig væk. Kort efter opdagede den ældre kvinde at hendes guldarmbånd til en værdi af ikke under 10.000 kroner var stjålet.

Københavns Vestegns politi beder om oplysninger, både om gerningskvinderne, og om den sorte BMW, særligt et registreringsnummer.

Politiet oplyser samtidig, at der har været flere episoder med tricktyverier, hvor gerningsmændene “takker” med gaver i form af værdiløser ringe og kæder og herunder frastjæler de forurettede guldsmykker og lignende.