Hells Angels: Forfatter slår plat på os


Arkivfoto


I en pressemeddelelse tager Hells Angels afstand fra forfatteren Peter Øvig Knudsen ”reklame stunt” for sin nye bog.

I sidste uge fortalte Øvig Knudsen, at han var blevet advaret af Københavns Politi imod at skrive en bog om Pusherstreet. Det kunne være livsfarligt for ham og hans familie, fortalte politiet forfatteren.

LÆS OGSÅ: Forfatter tør ikke skrive bog om Pusher Street

Det satte et ramaskrig i gang på Christiansborg. Venstre har kaldt justitsministeren i samråd om sagen.

Hvis det virkelig er frygt der har afholdt Øvig Knudsen fra at skrive, så skal den i hvert fald ikke tillægges vores klub eller enkeltmedlemmers tilstedeværelse på Christiania, skriver Jørn Jønke Nielsen i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Politikere kræver sikkerhed for forfattere og journalister i Pusherstreet

Jønke skriver også, at efter forfatterens historie om, at det vil være for farligt at skrive en bog om Pusher Street, så har mange medier automatisk ment, at det selvfølgelig skulle være rockere fra Hells Angels som er de onde i sagen.

LÆS OGSÅ: Tør ikke skrive bog om Pusherstreet: Her er politiets kommentar

Jønke tager afstand fra at Hells Angels skulle true forfatteren på nogen måder. Der er mange andre forfattere og journalister som gennem tiden har beskrevet Hells Angels.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

– Hvis det virkelig er frygt der har afholdt Øvig Knudsen fra at skrive, så skal den i hvert fald ikke tillægges vores klub eller enkeltmedlemmers tilstedeværelse på Christiania, står der i pressemedelelsen.

– Hvorfor i alverden skulle det være farligere for Øvig Knudsen at skrive om noget der har med os at gøre, end for alle andre?, spørger Jønke.

Jørn Jønke Nielsen mener at der er et samspil mellem Øvig Knudsen og politiet.

Han slår fast, at Hells Angels ikke ønsker, at være en del af en forfatters forsøg på at sælge en bog. Eller være en del af politiets forsøg på at få nedlagt Christiania.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

– Samspillet mellem forfatteren og politiet er til at få øje på, men HAMC ønsker hverken at være en del af forfatterens reklame stunt eller politiets forsøg på at få nedlagt Fristaden.

Pressemeddelelsen fra Hells Angels kan læses her: http://dk.hells-angels.dk/?id=15186