Mand stukket ned på burgerbar

En yngre mand blev søndag aften overfaldet og stukket ned med en kniv på Amager i København. Manden skulle være uden for livsfare.

Knivstikkeriet skete i Holmbladsgade ved en burgerbar, hvor nogle hætteklædte personer kom ind og stak manden to gange i låret. Den unge mand sad sammen med to venner og spiste en burger.

Politiet har afspærret et større område og søger spor.