PRM / Innovative løsninger til energisektoren søger støtte for 71,6 mio. kr.

    Pressemeddelelse fra Energistyrelsen

    ELFORSK har til formål at fremme forskning og udvikling af løsninger for at øge effektiv energianvendelse og fleksibelt el- og energiforbrug. Dette sker gennem tilskud til projekter der fremmer innovationen inden for digitalisering og sektorkobling. Puljen har særligt fokus på innovative løsninger, der fremmer effektiv energianvendelse og fleksibilitetsløsninger via databehandling, digitalisering og sektorkobling på tværs af eksempelvis el, fjernvarme og transport.

    D. 7. september 2023 lå fristen for at søge om støtte fra ELFORSK’s pulje på 24,25 mio. kr. Ved fristen havde 10 projekter søgt om i alt 71,6 mio. kr., og der er dermed søgt om næsten tre gange puljens størrelse.

    I den kommende tid vil de 10 ansøgninger blive evalueret. Endelig afgørelse om støtte bliver truffet i december 2023.

    ELFORSK-puljen administreres i samarbejde mellem Energistyrelsen og Green Power Denmark.

    Læs mere om ELFORSK puljen.

    Se også elforsk.dk for yderligere information om puljen og projektgalleri.

    Kontakt:

    Fuldmægtig, Wickie Lassen Agdal, wbl@ens.dk, +45 33 92 92 73

    Kontorchef, Energistyrelsen, Claus Meineche, clme@ens.dk, +45 33 92 77 93

    Kontakt:

    Pressechef Ture Falbe-Hansen email: tfh@ens.dk

    Pressetelefon (modtager ikke SMS’er) tlf.: 33 95 08 00

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13721310&publisherId=13560344&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **