Pressemeddelelse fra Bet25 A/S
På Charlottenlund Travbane triumferede Michael Lønborg med dobbeltsejr til Holger Danske i Dansk Trav Derby søndag og dagen forinden med Harper i Dansk Hoppe Derby.
Til derbyet blev tilskuerpladserne fyldt godt op, og det blev en derbyfest, der bare var 25 gange sjovere.
– Charlottenlund Travbane og Dansk Hestevæddeløb har gjort et stort stykke arbejde, som jeg kun har ros til. Det er den her slags events, som skaber fremgange både for sporten og spillet. Det var skønt at se, siger Bet25’s direktør, Henrik Friis.
Han er generelt tilfreds med spillet på Charlottenlund Travbane.
– Vi oplevede en fordobling af aktive online kunder i forhold til 2022, siger Henrik Friis.
Der var stor lyst til at spille på Dansk Trav Derby.
– Det var første år uden de gamle terminaler. Der var kø til vores spilleboder. Det er en lang proces at vænne vores kunder til at spille via Bet25’s digitale platforme.
– Men vi er godt på vej. På Charlottenlund Travbane har vi aldrig haft så mange nye kunderegistreringer på en dag som på derbysøndagen, siger Henrik Friis.
Bet25 offentliggør kun kvartalsvis omsætningstal via ATG, men der er efter en hektisk weekend tilfredshed på kontoret i Aarhus.
– Vi nåede, de mål som vi satte. Vi oplevede en weekend uden tekniske udfordringer, og trods meget trafik både til bettingsiden, Bet25 Live og Pluto Tv var alle platforme stabile.
– Jeg håber, at folk nød udsendelserne, vores hold har sendt live fredag, lørdag og især søndag med en stor produktion, siger Henrik Friis.
Kontakt:
COO Henrik Friis tlf.: +45 20 48 29 50 email: hf@bet25.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **