PRM / Augustoprøret: For 80 år siden gik danskerne til kamp mod tyskerne

    Pressemeddelelse fra Frihedsmuseet

    Lukkede butikker, strejkende offentlige ansatte, voldelige sammenstød med tyske soldater og ophidsede folk i gaderne.

    ‘Tyskerpiger’ blev forfulgt og tyskvenlige butikker ødelagt.

    Det gik ikke stille for sig i særligt Odense, Århus, Ålborg og Esbjerg i løbet af august 1943 – danskerne gjorde nemlig oprør mod den tyske besættelsesmagt.

    Oprøret, der startede med strejker på stålskibsværftet i Odense, spredte sig til flere andre danske byer. Den tyske krigslykke var vendt, og det gav danskerne mod til at gå til kamp.

    Det er i denne måned 80 år siden, det folkelige oprør mundede ud i én af besættelsestidens mest skelsættende begivenheder: Samarbejdspolitikkens ophør den 29. august 1943, hvor den danske regering trådte tilbage. Samtidig sænkede mandskabet i den danske flåde en stor del af skibene for at forhindre, at de faldt i tyskernes hænder.

    “Der er et før og et efter 29. august 1943. Efter samarbejdspolitikkens sammenbrud ændrede danskernes hverdag sig markant. Modstanden tog til, og besættelsesmagten begyndte at gå langt hårdere til værks mod befolkningen,” siger Mai Stenbjerg Jensen, der er museumsinspektør på Frihedsmuseet.

    Efter Augustoprøret var intet længere som før

    Den folkelige opstand er siden blevet kaldt Augustoprøret, og fik den tyske besættelsesmagt til at stramme grebet om Danmark.

    De krævede undtagelsestilstand med blandt andet indførelse af dødsstraf for sabotage, udgangsforbud og indskrænkelse af forsamlingsfriheden. Det nægtede den danske regering, der derfor trådte tilbage.

    Det førte til, at besættelsesmagten indførte militær undtagelsestilstand i Danmark, og danskerne gik nu en mere voldelig og uforudsigelig tid i møde. Modstandskampen og sabotageaktionerne tog til, og tyskerne svarede igen med tortur, clearingdrab og terroraktioner.

    Samarbejdspolitikkens sammenbrud førte også til en anden af besættelsestidens skelsættende begivenheder – nemlig aktionen mod de danske jøder i oktober 1943.

    Fortiden kan stadig opleves

    På Frihedsmuseet er der udstillet forskellige genstande, som viser konsekvenserne af den sammenbrudte samarbejdspolitik som følge af Augustoprøret – blandt andet en af de fiskerkuttere, der sejlede danske jøder i sikkerhed i Sverige under jødeaktionen. Og Gestapos torturinstrumenter, som blev brugt i forbindelse med den stadig mere hårdhændede behandling af danskere, der gik til modstand.

    Kontakt:

    Julie Lorenzen tlf.: 41 20 60 42 email: Julie.Lorenzen@natmus.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13710526&publisherId=13560780&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **