PRM / Dansk kultur i rummet med Andreas Mogensen

    Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Natural Sciences

    Når ESAs danske astronaut Andreas Mogensen opholder sig ombord på den Internationale Rumstation ISS fra 15. august til begyndelsen af februar 2024 på Huginn-missionen medbringer han blandt andet en snes genstande, som repræsenterer forskellige vinkler på dansk kultur og forskning – I ESAs sprogbrug: Public Affairs Objects, eller blot PAO.

    Genstandene er udlånt af forskellige museer og andre institutioner med det formål at focusere på dansk kultur i bred forstand. De enkelte udlånere står selv for omtalen af deres bidrag. Genstandene vil blive fotograferet ombord på ISS i vægtløs tilstand, og vil efter Andreas Mogensens hjemkomst blive leveret tilbage til ejerne.

    Allerede nu er der fortalt i pressen om Karen Blixens fyldepen, en Rasmus Klump-bamse udlånt af Tivoli, en håndbold fra Dansk Håndboldforbund og en “Biodiversitetskugle” fra World Nature Foundation. I PAO-pakken er der desuden ravnefjer, en ravnefibula i bronze, en odinfigur, en guldbrakteat, en guldmedalje, flagene fra de tre nationer i Rigsfælleskabet, to slips, forskellige T-shirts, en bog af H. C. Ørsted og en vindmøllemodel. Desuden udgives der frimærker i anledning af rummissionen.

    Der er masser af informationer, nyheder og kalenderoplysninger om Huginn-missionen og de forskellige aktiviteter i løbet af missionen knyttet til forsøg, udstillinger og undervisningsprojekter på hjemmesideportalen Rumrejsen.dk.

    Hvis nogen iblandt pressen ønsker at kontakte de enkelte udlånere, formidler koordinator for PAO-projektet Ole J. Knudsen fra Aarhus Space Centre, Aarhus Universitet meget gerne kontakten.

    Kontakt:

    Ole J. Knudsen
    Aarhus Space Centre
    Aarhus Universitet
    e-mail: ojk@phys.au.dk
    mobil: 4059 4520

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-kultur-i-rummet-med-andreas-mogensen?releaseId=13706515

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **