PRM / Regnskab 2022: Fremgang i Orkla Foods Danmark trods svære markedsforhold Overskrift

    Pressemeddelelse fra Orkla

    Orkla Foods Danmark A/S omfatter nogle af Danmarks mest kendte mærkevarer som Beauvais, Den Gamle Fabrik og Bähncke. Trods et ualmindeligt vanskeligt marked omsatte Orkla Foods Danmark A/S for 956 mio. kr, hvilket er en stigning fra 900 mio. kr. i 2021. Resultatet blev 20 mio. kr. i 2022 mod 15 mio. kr. i 2021.

    “Resultatet lever ikke helt op til vores forventninger, men vi er alligevel tilfredse, når vi tager de ualmindeligt svære markedsforhold i betragtning. 2022 har krævet en enorm stærk indsats fra hele organisationen. De stigende råvarepriser, kombineret med krigen i Ukraine og de efterfølgende forsyningsvanskeligheder, har krævet fuld fokus på alle dele af vores produktion og forretning gennem hele året. Vores resultat er forbedret som følge af, at vi gennem det seneste år har gennemført en række organisatoriske tilpasninger. Det er effektiviseringerne heraf, der nu afspejler sig i resultatet for 2022,” siger Carsten Hänel, CEO for Orkla Danmark.

    Krigen i Ukraine har medført kraftige stigninger i indkøbspriserne og udfordringer med at sikre en række råvarer. De stigende priser og ændringerne i danskernes indkøbsmønstre har betydet, at Orkla Foods i løbet af 2022 har foretaget justeringer i produktsortimentet, både hvad angår indpakning og størrelser, men også i forhold til receptoptimeringer. “Vi lytter til kunderne og følger forbrugernes indkøbsvaner tæt, og vi har i 2022 justeret vores produktsortiment, indpakning og pakkestørrelser – og vi har udviklet nye kommunikationsplatforme for nogle af vores mest kendte brands. Danskerne vil fortsat gerne købe stærke danske mærkevarer af god kvalitet – men vi skal gøre det lettere for dem at træffe det gode og bæredygtige valg,” siger Carsten Hänel.

    Stigende omkostninger er fortsat ind i 2023 Råvarepriserne fortsætter med at stige i første halvdel af 2023, men håbet er, at den høje inflation på fødevareområdet vil aftage i løbet af året. Orkla Foods Danmark vil fortsætte med at have stort fokus på bæredygtig udvikling, innovation og vækst. Virksomheden har særlig stor tiltro til to vækstområder; markedet for plantebaserede fødevarer og ‘Out of Home’segmentet, som omfatter kantiner, restauranter, caféer og andre spisesteder uden for hjemmet.

    “Danskernes syn på både mad og indkøb forandrer sig voldsomt i disse år. Efterspørgslen efter plantebaserede fødevarer vokser i takt med, at udbuddet bliver større, og danskerne oplever, at plantebaserede fødevarer smager rigtig godt. Samtidig er vi begyndt at spise og købe ind på en anden måde. Vi kan se, at ‘Out of Home’ markedet vokser og vil i fremtiden udgøre en væsentlig del af fødevaremarkedet, og vi ser et stort potentiale i den sektor,” siger Carsten Hänel.”

    Udover Beauvais, Den Gamle Fabrik og Bähncke omfatter Orkla Foods Danmark også FUN Light, Scoop, Blomberg’s, Naturli’, Paulúns, Havrefras, PAMA og Risifrutti.

    [Flere tal i vedhæftet pressemeddelelse]

     Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Kommunikationschef Kim Ege Møller Kim.ege.moeller@orkla.dk Tlf: 29 38 76 55

    Kontakt:

    Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

    Kim Ege Møller
    Kommunikationschef
    M: 29 38 76 55
    Kim.ege.moeller@orkla.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13691677&publisherId=13560103&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **