PRM / Antallet af 100-årige i Danmark eksploderer i de kommende år

    Pressemeddelelse fra Velliv, Pension & Livsforsikring A/S

    Det er ganske vist, at danskerne bliver ældre. Det viser en helt ny befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik.

    Især vil antallet af kvinder på 100 år stige markant. Hvor der i dag er ca. 1.000 kvinder, der kan sætte mindst 100 lys i fødselsdagskagen, vil der allerede i 2050 være 3.600 kvinder, der er 100 år eller mere – altså mere end en tredobling.

    Der er i dag ca. 150 mænd, der har passeret de 100 år, og når vi kommer frem til 2050 forventes, der at være ca. 700 mænd, som er ældre end 100 år.

    “Det er en ganske voldsom stigning i antallet af 100-årige, vi kommer til at se i de kommende årtier, hvor ikke mindst mange kvinder vil nå en meget høj alder. Med de højere levealdre vi ser ind, bliver det endnu vigtigere for danskerne at sikre, at der er penge til hele livet,” forklarer rådgivningsekspert Jens Christian Nielsen fra Velliv.

    Et langt liv øger behovet for en langvarig udbetaling af pensionen
    At vi lever længere, er positivt, da vi samtidig får flere gode leveår. Men et længere liv stiller også større krav til opsparingen for at finansiere de flere år uden for arbejdsmarkedet.

    “Bredt set har danskerne allerede i dag en fornuftig pensionsopsparing, og det bliver kun bedre i de kommende generationer. Derfor handler det for langt de fleste om at se på, om udbetalingsperioden nu også matcher et langt liv. Vi anbefaler at supplere ratepensionen med en livsvarig pension,” siger Jens Christian Nielsen.

    Fremadrettet bliver den livsvarige pension endnu mere udbredt i takt med, at stadig flere, der har været ramt af loftet på ratepension når pensionsalderen. 26 pct. af Vellivs kunder, der går på pension har i dag en livsvarig pension. Generelt er kvinderne bedre end mænd til at spare op med en livsvarig pension. Det skyldes blandt andet, at flere kvinder er offentligt ansat, hvor flere fagforbund stiller krav om en livsvarig pension. Og virkeligheden viser jo, at netop kvinderne oftere har behov for den livsvarig pension end mændene.

    Kontakt:

    Rådgivningsekspert Jens Christian Nielsen
    Telefon: 2555 6396
    Mail: jens.christian.nielsen@velliv.dk

    Pressechef Mikkel Bro Petersen
    Telefon: 2483 8630
    Mail: mikkel.bro.petersen@velliv.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/antallet-af-100-arige-i-danmark-eksploderer-i-de-kommende-ar?releaseId=13691774

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **