PRM / Skoleskibet Georg Stage kommer til Aarhus

    Pressemeddelelse fra Stiftelsen Georg Stages Minde

    Eleverne kommer til havn med vindblæst hår. De har stået i masterne med regnvåde fingre og fastgjort sejl mens skibsdækket vippede 20 meter under dem. I Nordatlanten lærte de, hvor sødygtigt skibet er, da de rendte ind i en forårsstorm på vej mod Færøerne. Og de blev mestre i at krydse, da de i Nordsøen gik mod vinden til Skotland.

    Tirsdag og onsdag aften er der åbent skib, hvor man kan komme ombord og få en rundvisning af eleverne. Alle dage er der en bod foran skibet.

    Georg Stage, som er inviteret til byen af Aarhus Kommune, er verdens ældste sejlende søfartsskole. Det nuværende skib er fra 1934 og har 63 elever ombord.

    På kajen kan man tale med tidligere og nuværende elever fra Georg Stage, købe souvenirs og skibets jubilæumsbog, samt høre om uddannelsen til søs.

    Skoleskibets elever er mellem 18 og 22 år, og pladserne er meget eftertragtede. Hvert togt har tre gange så mange ansøgere, som der er plads til.

    Som elev bliver man uddannet til ubefaren skibsassistent, og eleverne er stærkt efterspurgte i Det Blå Danmark. Under opholdet i Aarhus vil eleverne besøge forskellige rederier, blandt andet Molslinjen.

    Skoleskibet Georg Stage kæmper for tiden for fortsat at få lov at sejle to togter om året. Uddannelsen tager 20 uger, og siden 2019 har skibet fået skiftende bevillinger til at uddanne to hold elever årligt. Den nuværende bevilling udløber til nytår, og hvis ikke politikerne sætter dobbelttogtet på finansloven, kommer skibet fremover til at ligge stille halvdelen af året.

    For yderligere information kontakt direktør Asser Amdisen på telefon 21 37 45 52, eller sehttps://georgstage.dk/dobbelttogt-til-georg-stage/

    Program for Georg Stage i Aarhus:

    • Tirsdag 6/6: Ankomst til Aarhus Havn fra Kalø vig mellem 12.00 og 13.00. Havneaktiviteter fra 10.00 til 20.00. Åbent skib 18.00 til 20.00.
    • Onsdag 7/6: Havneaktiviteter fra 10.00 til 20.00. Åbent skib 18.00 til 20.00.
    • Torsdag 8/6: Havneaktiviteter fra 10.00 til 18.00. Skibet går til søs for at overværer etapestarten af Ocean Race ca. 13.00 til 17.30. Derefter afsejling.

    Kontakt:

    Direktør Asser Amdisen email: asser.amdisen@georgstage.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13690782&publisherId=13560635&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **