PRM / Folketinget vedtager ny tidssvarende arbejdsmiljølov i Grønland

    Pressemeddelelse fra Arbejdstilsynet

    Den grønlandske arbejdsmiljølov følger i store træk den danske, men er i modsætning til den danske lovgivning ikke blevet revideret siden 2005. Med opdateringen bliver den grønlandske arbejdsmiljølov mere tidssvarende under hensyntagen til en række særlige grønlandske forhold vedr. jagt, fiskeri og minedrift.

    Derudover medfører lovændringen bl.a.:

    • Styrket fokus på psykisk arbejdsmiljø
    • Højere bøder for virksomheder, der overtræder reglerne i arbejdsmiljøloven
      under særligt skærpende omstændigheder
    • Skærpede krav til virksomhedernes arbejdspladsvurderinger (APV)
    • Modernisering af reglerne om virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og
      sundhed

    Lovændringen blev vedtaget af et enstemmigt flertal Folketinget og træder i kraft den 1. juli 2023. 

    Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

    – Lovændringen giver et solidt fundament for det videre arbejde med et sikkert og
    sundt arbejdsmiljø i Grønland. Grønlandske lønmodtagere får med lovændringen en
    beskyttelse, der stemmer bedre overens med arbejdsmarkedet, som det ser ud i dag, naturligvis under hensyntagen til de særlige vilkår, der er karakteristiske for Grønland. 

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13690425&publisherId=13559616&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **