Pressemeddelelse fra Teater Katapult
På Teater Katapults studioscene kan man opleve Papirteatret Meklenborgs
2.-6. maj.Her udfolder sig historien om Sven, der lever og behandles som et dyr, og udnyttes groft af den brutale og opfarende fabrikant Höglund på et stort gods i 30’ernes Sverige.
Sven lever i en parallelverden, hvor kontakten med engle og keruber bringer ham i forbindelse med en højere retfærdighed. Samspillet mellem den reale verden og den højere retfærdighed udgør det spændingsfelt, der til sidst bringer Sven frem mod det uafvendelige: Fabrikantens dommedag.
Bog og film fortolket
Gennem vekslende scenebilleder med surrealistiske overtoner tydeliggøres konflikten i de moralske dilemmaer, der kommer til syne gennem oplevelsen af uretfærdighed og ondskab – et retfærdighedens dilemma.
Forestillingen er frit fortolket ud fra novellesamlingen ‘En ond Man’ af Hans Alfredson og filmen ‘Den enfoldige Morder’.
Papirteater på Katapult
Papirteatret Meklenborg – Danmarks eneste professionelle papirteater – har siden 2016 haft fast base på Teater Katapult. Meklenborg har videreudviklet det traditionelle danske modelteater til en moderne kombination af analoge og digitale virkemidler, men hvor figurer og dekorationer stadig er i papir, der på den lille scene kan skabe et surrealistisk univers, med skift af perspektiv og dimension.
Meklenborg er “teatret i teatret” på Katapult, når den, fine, gamle genre i hver sæson rykker ind på studioscenen Kabinettet og åbner dørene til en teaterform, man ikke har mange chancer for at opleve mere. Hos Meklenborg på Katapult ofte med de skærpede sanser for nutiden og det eviggyldige som en væsentlig medspiller!
Gæstespil af: Papirteatret Meklenborg i samarbejde med billedkunstnere, skuespillere og musikere // Tid & Sted: 2.-6. maj. NB! hverdage kl. 20, lør. Kl. 16 på Teater Katapult, Godsbanen // Dukkeførere: Marie Thodberg og Søren Mortensen // Varighed: 35 min. // Mere info:
Kontakt:
PR- og kommunikationsansvarlig Jakob D.A. Nicolaisen tlf.: 86202699 email: jakob@katapult.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **