PRM / Påske giver ny rekord hos ForSea

    Pressemeddelelse fra Molslinjen A/S

    Rederiet ForSea, som sejler mellem Helsingør og Helsingborg har netop sejlet sig til den bedste påske nogensinde siden åbningen af Øresundsbroen.

    Små 80.000 danske og svenske passagerer til fods tog i forårets første samling helligdage turen frem og tilbage over Øresund. Det er en forbedring på små 10 procent i forhold til påsken sidste år – og den bedste påske siden tilbage i 1996 – altså før Øresundsbroen ændrede rejsedynamikken på Øresund.

    “Det er altid en fornøjelse, når vi kan sætte hak ved endnu en rekord. Det viser blot, at vi har fat i den brede, rejselystne befolkning med vores tilbud om frekvent sejlads med mange muligheder for at spise og drikke ombord”, siger Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.

    Færgerne hos ForSea danner en flydende bro mellem de to lande og styrker begge regioners turisme- og handelsliv.

    “Og lige nu, hvor den svenske krone er i lav kurs i forhold til den danske, så er der mange penge at spare ved at gøre sine indkøb både på færgen og i det lokale handelsliv i Helsingborg”, siger Kristian Durhuus.

    Kontakt:

    PR- og kommunikationschef Jesper Maack tlf.: 20196215 email: jma@molslinjen.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/paske-giver-ny-rekord-hos-forsea?releaseId=13676932

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **