PRM / Bolia åbner sin første butik i Spanien

    Pressemeddelelse fra Bolia

    Den 10. marts slog Bolia dørene op til sin 80. butik, i hjertet af Barcelona. Dermed markerede designbrandet sin første spanske butiksåbning nogensinde. I butikken, beliggende centralt i Cataloniens største by, på den berømte Avinguda Diagonal, kan designpassionerede nu opleve Bolias nye SS23-kollektion i smukke, historiske omgivelser.

    Butiksåbningen markerer en vigtig etape for den danske virksomhed, somfortsætter sin internationale ekspansion ved at rykke ind på det spanske marked. Bolia har netop indviet den ny 500 m2 store butik, fordelt over flere etager, i en fantastisk bygning omgivet af store internationale brands. Adressen på den berømte Avinguda Diagonal tilbyder en førsteklasses beliggenhed til Bolias første spanske butik.

    Vi er meget taknemmelige for den varme velkomst, vi har fået i vores nyåbnede butik. Vi har en stærk passion for holdbart, skandinavisk design, smukke rum, og vi ser et fantastisk potentiale for global vækst. Derfor fortsætter vi vores ekspansionsinvesteringer med åbningen af denne nye Bolia butik på et helt nyt marked: Spanien“, siger Lars Lyse Hansen, administrerende direktør i Bolia.

    Siden 2000 har Bolia oplevet eksponentiel vækst, og det danske designbrand åbner regelmæssigt nye butikker i Europa, hvor kunden inviteres til at opleve, drømme og udforske sin personlige stil i et kreativt univers, hvor kvalificeret vejledning og godt håndværk er i højsædet. Det traditionelle salgskoncept er skiftet ud med en fuldkommen oplevelse af ro, natur og skandinavisk design.

    INSTAGRAM
    boliacom

    TWITTER
    @boliacom

    FACEBOOK
    Facebook/boliacom

    Kontakt:

    Pernille Le Marc email: pernille@pernillechristiansen.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bolia-abner-sin-forste-butik-i-spanien?releaseId=13676128

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **