Pressemeddelelse fra Lederne
51-årige Simon Sparre Pinnau blev tirsdag aften valgt som ny forperson for Lederne i København Vest. Han har de seneste ni år været næstforperson for den lokale afdeling af Lederne og afløser nu Maria Rose Thyrén som forperson.
I sit daglige arbejde er Simon Sparre Pinnau Associate Director i medicinalfirmaet ALK-Abelló. I sin fritid er han blandt andet syns- og skønsmand samt faglig dommer for Voldgiftsnævnet. Privat bor Simon Sparre Pinnau i Rødovre med sin familie, en sammenbragt en af slagsen med i alt otte personer.
“Jeg valgte at blive bestyrelsesmedlem i Lederne i København Vest, fordi jeg brænder for ledelse og gerne ville dele mine erfaringer og blive tanket op på ledelse. Igennem mine mange år i bestyrelsen er mine ledelseskompetencer blevet betydeligt styrket, og derfor glæder jeg mig til at være med til at gøre en verden til forskel ved at præge, hvilken retning Lederne skal bevæge sig,” siger Simon Sparre Pinnau.
Et fokusområde for den nye forperson bliver medlemsarrangementer og virksomhedsbesøg.
“Jeg har selv gennemført mange medlemsarrangementer og oplevet, at de gør en forskel for medlemmerne,” forklarer Simon Sparre Pinnau.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **