Pressemeddelelse fra Erhvervshus Nordjylland
Henning Ole Hedeland er pr. 15. marts 2023 ansat som chefkonsulent i Danmarks produktionsklynge MADE – Manufacturing Academy of Denmark.
Han skal udbrede kendskabet til MADE og klyngens mange projekter, tilbud og aktiviteter, og derigennem hjælpe med at accelerere innovationsarbejdet i de nordjyske produktionsvirksomheder. Han får sin daglige gang hos Erhvervshus Nordjylland i NOVI Science Park i Aalborg.
“Jeg vil bidrage til at gøre en forskel indenfor produktion og støtte op om øget innovation i Nordjylland. Jeg glæder mig meget til det nye samarbejde med medlemmer, samarbejdspartnere, kolleger og om at udbrede kendskabet til MADE,” siger Henning Ole Hedeland, der bor i Hundelev v. Løkken i Vendsyssel.
MADE deltager i den danske European Digital Innovation Hub AddSmart, og her får Henning Ole også en rolle med at assistere virksomheder, så de kan få skub i den digitale udvikling.
Henning Ole har mange års erfaring med ledelse og optimering af produktion, produkter, kvalitet og forretningsområder indenfor forskellige fremstillingsindustrier. Han har bred viden om avanceret produktion af og med, procesudstyr og maskiner og så har han et stort materialekendskab, da han bl.a. har arbejdet med stål og metaller, træ og finér, plast, planglas og tekstiltryk.
Henning Ole kommer senest fra en stilling som underviser af Industrioperatører på EUC Nord, hvor fundamentet var LEAN i teori og praksis.
Kontakt:
Administrerende direktør Lars Erik Jønsson email: lej@ehnj.dk
Chefkonsulent Henning Ole Hedeland email: hoh@ehnj.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **