PRM / Virksomheder og private lodsejere sætter turbo på dansk skovrejsning

    Pressemeddelelse fra Growing Trees Network

    Lige nu ønsker 60 private lodsejere med samlet 250 hektar jord at sikre ny og vigtig skovrejsning i Danmark. Virksomheder og fonde mfl. tilbydes at donere træerne til de nye skove på lodsejernes arealer. Den mulighed tager mange virksomheder imod, som ønsker at bidrage økonomisk til plantning af træer på arealerne. Ca. 50% af lodsejerne er klar til, for en lille ekstrabetaling, at afgive retten til CO2-optaget fra den nyplantede klimaskov til træsponsoren. Ca. 20% af lodsejerne ønsker at tilplante en biodiversitets fremmende skov, med nye levesteder til dyr og planter. De resterende lodsejere ønsker en almindelig skov. På den måde får alle parter gevinst – ud over den nødvendige grønne håndsrækning til naturen.

    Den danske Skovrejsnings-NGO Growing Trees Network er med til at sikre samarbejdet mellem jordejere og virksomheder. Og her er der stor ros til begge parter.

    – Den velvilje, vi oplever, er utroligt vigtig. At der også er handling bag ordene, gør det endnu mere prisværdigt. Og der er ingen tvivl om, at både erhvervet og jordejerne har en vigtig rolle i at fremtidssikre den danske natur, siger direktørerne Kim Nielsen & Lars Heiselberg Vang Jensen.

    Også vigtigt for drikkevandet
    De nye skove på private lodsejeres jord er også vigtige i hjælpen til at beskytte rent drikkevand i Danmark. Dette ved at skov plantes over vandindvindingsopland og vigtige grundvandsmagasiner. På disse arealer vil brug af sprøjtegifte nemlig være forbudt.

    – Vi er aktuelt herhjemme blevet meget opmærksomme på vigtigheden af sikringen af en af vores vigtigste ressourcer; det danske grundvand. Og her tager virksomheder og lodsejere altså et stort ansvar for eftertiden, siger Kim Nielsen & Lars Heiselberg Vang Jensen

    Penge bag ordene
    Jord i Danmark er meget dyrt med priser på kr. 125.000-200.000 pr. hektar. Her tilbyder de private lodsejere gennem Growing Trees Network at hjælpe til mere skovrejsning 2-3 gange billigere, end hvis virksomhederne selv skulle købe jorden.

    NGO’en samarbejder med skovrejsningsfirmaet Naturplant omkring initiativet og muligheden for at skovene bliver PEFC certificeret. De to aktører har via et fælles forarbejde fået 60 lodsejere rundt i hele Danmark til nu at “stå klar” med pt. 250 hektar jord, og der kommer løbende nye arealer jord til. Andre virksomheder hjælpes med at købe jorden og plante skoven.
    Det giver mulighed for, at flere virksomheder kan tage ansvar og donere træer til nye skovrejsninger. De kan plante deres egen skov fra 1,5 hektar og op, eller de kan donere træer til skove andre virksomheder donerer til, med det antal træer de ønsker. Med de forskellige tiltag sættes der turbo på skovrejsningen i Danmark

    Siden opstarten af konceptet med skovrejsning på private lodsejeres jorde i 2021, har foreløbigt 25 lodsejere og et antal virksomheder med deres sponsorerede træer sikret 130 hektar ny skov i Jylland, Fyn og på Sjælland. Hos Growing Trees Network vil man gerne opfordre flere til at bakke op om indsatsen.

    – Når virksomheder sponsorerer træerne til nye skove på private lodsejeres jord, så er det en sikker vej til meget mere skov i Danmark. Potentialet vurderes til at være adskillige tusinde hektar om året siger Kim Nielsen & Lars Heiselberg Vang Jensen.

    Fakta:

    Skovene påligges fredskovspligt som sikrer at skovene forbliver i fremtiden og der tegnes en brandforsikring.

    Testimonials fra flere af de virksomheder der planter skov på private lodsejeres jord:

    Nordicwoods Trees, der er bæredygtighedsafdelingen i firmaet Nordicwoods, har i løbet af 2022 plantet over 60.000 træer. At tænke skovrejsningsprojekter helt ind i kernevirksomheden har gjort dem unikke som leverandører på det danske og hollandske marked for biobrændsel.

    “Vi oplever en stor støtte fra både private- og erhvervskunder for vores grønne indsats. Kombineret med vores fokus på lokale produkter og bæredygtig sourcing af råvarer forsøger vi at gøre Danmark bedre – ét træ ad gangen. De 60.000 vi har plantet giver et troværdigt fundament for vores mission” siger Peter Scheibel, direktør i Nordicwoods.

    Nordicwoods Trees – øger bestanden af træer i Danmark

    Holmris B8 Furnitree

    Klimaforandringerne er her. Alle vil gerne gøre en indsats og en forskel.
    På mange områder er vi selv en del af løsningen, for hver en handling mod en bæredygtig fremtid, er en handling mod klimaforandringerne.

    Hos HOLMRIS B8 ved vi at vi kun kommer i mål med Paris aftalen, hvis vi arbejder i fællesskab. Alle CO2e reducerende tiltag gør en forskel. Hos HOLMRIS B8 har vi mange forskellige handlinger og tiltag hertil.

    Et af vores bidrag til opnåelsen af Paris aftalen er, at vi tilbyder Furnitree til vores kunder.

    Det betyder kort fortalt at vi tilbyder vores kunder køb af træer, når de køber møbler hos os. Her siger beregningerne lige nu at 1 arbejdsplads (bestående af 1 kontorstol, 1 bord og 1 reol) svarer til den udledning 5 træer absorberer.

    Hos HOLMRIS B8 går vi gerne forrest, derfor har vi naturligvis selv købt træer svarende til 420 medarbejdere = 2.100 træer. Vi ønsker at træerne skal gøre en positiv forskel det sted de bliver plantet. Vi køber derfor udelukkende skove der er åbne for offentligheden, så skovene kan benyttes rekreativt.

    Vi er stolte over at vi i efteråret 2022 kan sige at vi har bidraget med i alt 82.383 træer med Furnitree konceptet.

    holmrisb8.com/da

    Ditur.dk

    Vi er utroligt glade for vores samarbejde med Growing Trees Network Foundation og for, at vi kan være med til at bidrage til en sikker skovrejsning i Danmark. Det er et initiativ som vi glædeligt støtter op om, og som giver meget god mening for os som virksomhed.

    Ditur skoven | Vi donerer træer ved solgte Dissing ure


    PLUS A/S

    Vi bruger træ. Vi planter træer
    -Træ har gennem mere end 80 år været en del af vores DNA. Derfor er samarbejdet med Growing Trees Network Foundation i vores øjne noget af det mest naturlige og meningsfyldte for os at investere i. Den første skov på 7500 træer er allerede sat i jorden til et fantastisk planteevent sammen med hele vores team og holdet bag Growing Trees. I år lader vi vores bidrag til den danske natur vokse med 10.000 træer og fortætter således med at støtte op om Growing Trees ædle mission; at sikre fremtidens drikkevand, dyreliv og rige natur.
    -Lars Højsgaard, adm. direktør hos PLUS A/S

    Kom med team PLUS på plantedag

    Kontakt:

    Direktør & Formand for GTN Foundation Lars Heiselberg Vang Jensen email: lars@growingtrees.dk

    CEO Kim Nielsen email: kim@growingtrees.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/virksomheder-og-private-lodsejere-saetter-turbo-pa-dansk-skovrejsning?releaseId=13675382

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **