Pressemeddelelse fra HK Stat
De underskrivende organisationer foreslog den 9. marts 2023, at domstolene fik tilført en straks-pakke med finansloven for 2023 til at afhjælpe domstolenes akutte og omfattende udfordringer med stadigt stigende ventetider og en presset økonomi. De stigende ventetider ved retterne er et kæmpe problem for borgere og virksomheder, som må vente alt for lang tid på at få vigtige sager afsluttet, så de kan komme videre i tilværelsen.
Det er derfor glædeligt at justitsministeren og regeringen nu med finanslovsforslaget for alvor begynder at tage fat om problemet med et løft af domstolenes økonomi med godt 32 mio. kr. i 2023. Det betyder, at de første skridt kan tages i forhold til at rekruttere flere dommere, dommerfuldmægtige og administrativt personale, som kan tage fat på bunkebekæmpelsen.
Næste skridt bliver en flerårsaftale for domstolene, som bør indeholde et markant, yderligere økonomisk løft til området, som vi ser frem til kommer på plads senere på året, og som er nødvendigt for at kunne tage det lange seje træk, det bliver at rydde bunkerne og nedbringe ventetiden ved domstolene.
De underskrivende organisationer er Advokatsamfundet, Danske Advokater, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, HK Stat og HK Danmarks Domstole.
Yderligere oplysninger og kommentarer kan indhentes således:
Generalsekretær Andrew Hjuler Crichton fra Advokatsamfundet:
Landsdommer og formand for Dommerforeningen Mikael Sjøberg:
Formand Rita Bundgaard fra HK Stat via analysechef Thomas Lynge Madsen:
Formand Nina Palesa Bonde fra Dommerfuldmægtigforeningen:
Formand Kate Kengen fra HK Danmarks Domstole:
Vicedirektør Benedikte Havskov Hansen fra Danske Advokater:
Kontakt:
Analysechef Thomas Lynge Madsen email: thomas.lynge.madsen@hk.d
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **