PRM / Express 5 klar til turen mod Rønne

    Pressemeddelelse fra Molslinjen A/S

    De sidste papirer er underskrevet, og de sidste tests til søs er gennemført med succes. Express 5 er klar til den lange tur mod Rønne. Express 5 er målt på biler og passagerer verdens største hurtigfærge. Molslinjen afgav ordre på færgen tilbage i oktober 2019, og siden har byggeriet foregået hos Austal ’s hurtigfærgeværft i Filippinerne. Nu skal færgen til Rønne.

    “Vi glæder os meget til at få Express 5 hjem til Rønne. Det har været en lang byggeproces, hvor corona har drillet os undervejs, så det bliver godt at se færgen i sin nye hjemhavn”, siger Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.

    Turen hjem varer 24 til 26 dage afhængig af vejr og vind på den cirka 10.000 sømil lange rejse. Det svarer til små 19.000 kilometer med en gennemsnitsfart på 20 knob, inden færgen kan gå ind mellem molehovederne i Rønne.

    Den elleve-mand store besætning får selskab af fire observatører – tre fra værftet og en fra motorproducenten Wärtsila. De skal tage turen fra værftet til Colombo, Sri Lanka over Suezkanalen via Malta, gennem Kielerkanalen og derfra til Rønne.

    Kontakt:

    PR- og kommunikationschef Jesper Maack tlf.: 20196215 email: jma@molslinjen.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/express-5-klar-til-turen-mod-ronne?releaseId=13674580

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **