PRM / EU i ungehøjde: “Det Europæiske Ungeråd” mødes for første gang

    Pressemeddelelse fra Europabevægelsen

    I dag mødes “Det Europæiske Ungeråd” for første gang i København.

    Målet er, at Det Europæiske Ungeråd bliver repræsentanter for danske unges holdninger til EU. Ungerådet er et stående råd med skiftende, halvårlige temaer. Forårets tema er EU’s udenrigspolitik.

    Efter tre workshops, hvoraf den ene starter i dag, skal de unge blive enige om et holdningspapir, som de skal præsentere for EU-politikere i Bruxelles til maj:

    “Danske unge er enormt EU-positive, men de mangler en mulighed for aktivt at bidrage til den politiske debat om EU. Vi vil gerne give dem en direkte vej til nogle politikere, som omvendt får til at opgave at lytte til de unges forslag”, siger Jens-Kristian Lütken, landsformand i Europabevægelsen, der står for projektet.

    I alt medvirker 10 gymnasieklasser fordelt på 8 gymnasier landet over. I hver klasse udvælges der en person, der repræsenterer sin klasse i Ungerådet og tager klassens perspektiver med.

    Første workshop afholdes i dag den 7. marts hos Europabevægelsen i København fra kl. 9.00-16.00. Anden workshop afholdes den 22. marts og den tredje afholdes den 22.-23. april. Ungerådet tager til Bruxelles den 2.-4. maj.

    Efter Bruxelles-turen afholder klasserne konferencer på deres egne gymnasier i løbet af maj.

    De medvirkende gymnasier

    Morsø Gymnasium

    Herning Gymnasium

    Aabenraa Statsskole

    NEXT Vibenshus Gymnasium

    Odense Katedralskole

    Prins Henriks Skole

    Rødkilde Gymnasium

    Vejle Tekniske Gymnasium

    Kontakt:

    Formand Jens-Kristian Lütken tlf.: +45 30 91 98 00 email: Jens-Kristian_Lutken@kk.dk

    Eventmanager og projektleder Signe Møller Preisler tlf.: 50938362 email: smp@europabevaegelsen.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/eu-i-ungehojde-det-europaeiske-ungerad-modes-for-forste-gang?releaseId=13672498

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **