PRM / For første gang i årtier: Den rigeste procent tjener mere end ni procent af danskernes samlede indkomster

    Pressemeddelelse fra AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

    ULIGHED

    For første gang i årtier har den rigeste procent af danskerne tjent mere en 9 procent af de samlede indkomster i et kalenderår. Til sammenligning tjente den rigeste procent af danskerne 7,0 procent af de samlede indkomster i 2011.

    Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der på baggrund af nye indkomstdata fra Danmarks Statistik har kunnet undersøge indkomstfremgangen blandt de allerrigeste tilbage fra 1995 og frem til 2021.

    “Forskellene på indkomsterne er vokset rigtig meget de seneste årtier, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Der bliver en større og større koncentration af rigdom i Danmark. Det er virkelig noget, der driver den stigende tendens til ulighed,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

    I 1995 tjente den rigeste procent af danskerne 5,8 procent af de samlede bruttoindkomster. Meget tyder på, at vi i hvert fald skal tilbage til 1970 for at se den rigeste procent af danskerne sidde på en indkomstandel på 9 procent.

    “Det er usikkert at sammenligne med forskellige perioder over så lang tid, men tidligere analyser peger på, at vi sandsynligvis skal tilbage til 1950-1960-1970’erne for at finde noget, der ligner,” siger Sune Caspersen.

    Analysen fra AE er en opgørelse af bruttoindkomster, det vil sige indkomster før skat. Den viser samtidig, at den rigeste procent sidder på 8,4 procent af de samlede indkomster efter skat.

    “Der er ingen tvivl om, at den stigende tendens til ulighed er hjulpet på vej af den skattepolitik, der er blevet ført i en lang årrække. Omvendt viser tallene viser også, at progressiv skattepolitik batter noget,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

    Læs analysen her

    Analysens hovedkonklusioner

    • Den gyldne procent af danskerne med de største bruttoindkomster har en indkomst på mindst cirka 1,9 millioner kroner før skat svarende til cirka 160.000 kroner om måneden. I gennemsnit er deres indkomst på 4,1 millioner kroner før skat.
    • For første gang i årtier sidder den rigeste procent på mere end 9 pct. af de samlede indkomster. Det er altså ni gange mere end gruppens størrelse berettiger til.
    • Mens den rigeste procent af danskerne tjente 9,1 pct. af de samlede indkomster i 2021, var tallet 7,0 pct. i 2011, 6,5 pct. i 2001 og 5,8 pct. i 1995.
    • At indkomsterne vokser hurtigere i toppen af samfundet end for resten af befolkningen er en af de væsentlige drivkræfter bag den stigende ulighed i indkomster i Danmark.

    Den rigeste procents andel af de samlede indkomster er steget med næsten 3,3 procentpoint siden 1995

    Tabellen viser år for år, hvor stor en andel af de samlede bruttoindkomster, som tilgår den rigeste procent af de skattepligtige.

    År

    Den rigeste procents andel af de samlede bruttoindkomster

    1995

    5,8 pct.

    1996

    5,8 pct.

    1997

    6,2 pct.

    1998

    6,2 pct.

    1999

    6,3 pct.

    2000

    6,8 pct.

    2001

    6,5 pct.

    2002

    6,4 pct.

    2003

    6,3 pct.

    2004

    6,6 pct.

    2005

    7,2 pct.

    2006

    7,9 pct.

    2007

    8,3 pct.

    2008

    7,3 pct.

    2009

    6,5 pct.

    2010

    6,9 pct.

    2011

    7,0 pct.

    2012

    7,1 pct.

    2013

    7,4 pct.

    2014

    7,4 pct.

    2015

    8,2 pct.

    2016

    8,0 pct.

    2017

    8,1 pct.

    2018

    8,0 pct.

    2019

    8,7 pct.

    2020

    8,7 pct.

    2021

    9,1 pct.

    Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

    Anm.: Indkomsten er defineret som den samlede personindkomst før skat, herunder erhvervsindkomst inkl. pension, formueindkomster fra aktier, obligationer og imputeret afkast af egen bolig, pensionsudbetalinger samt offentlige overførsler.

    Så høj en bruttoindkomst kræver det at være en del af top-1-procent sammenlignet med andre indkomstgrupper

    Tabellen viser indkomstgrænserne for at indgå i de forskellige bruttoindkomstgrupper.

    Indkomstgruppe

    Indkomstgrænse

    2. decil

    95.800 kr.

    3. decil

    188.800 kr.

    4. decil

    245.200 kr.

    5. decil

    290.900 kr.

    6. decil

    362.600 kr.

    7. decil

    445.700 kr.

    8. decil

    529.200 kr.

    9. decil

    632.200 kr.

    10 pct. rigeste

    812.300 kr.

    9 pct. rigeste

    842.100 kr.

    8 pct. rigeste

    877.100 kr.

    7 pct. rigeste

    918.500 kr.

    6 pct. rigeste

    968.700 kr.

    5 pct. rigeste

    1.032.700 kr.

    4 pct. rigeste

    1.116.400 kr.

    3 pct. rigeste

    1.236.200 kr.

    2 pct. rigeste

    1.434.900 kr.

    Den rigeste pct.

    1.901.500 kr.

    Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

    Anm.: Indkomsten er defineret som den samlede personindkomst før skat, herunder erhvervsindkomst inkl. pension, formueindkomster fra aktier, obligationer og imputeret afkast af egen bolig, pensionsudbetalinger samt offentlige overførsler. Indkomsten er opgjort pba. 2021-data fremskrevet til 2023-niveau.

    Læs analysen her

    Kontakt:

    Senioranalytiker Sune Caspersen tlf.: 26 20 02 28 email: sc@ae.dk

    Kommunikationschef Jesper Kirkbak tlf.: 50 73 71 34 email: jk@ae.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/for-forste-gang-i-artier-den-rigeste-procent-tjener-mere-end-ni-procent-af-danskernes-samlede-indkomster?releaseId=13672730

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

    Tirsdag 7. mar 2023 / R49560