PRM / Sponsorstøtte sender badmintonspillere gratis til stævner

    Pressemeddelelse fra OK

    Gennem deres fælles sponsoraftale med OK modtager FC Broby, Nørre Broby Tennisklub, Nr. Broby Badmintonklub og Nr. Broby Gymnastikforening et stort beløb til foreningskasserne. Sponsorchecken lyder på hele 30.246,82 kroner.

    Man kan støtte idrætsforeningerne i Nr. Broby ved at tanke hos OK Nr. Broby. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningerne.

    “Vi er rigtigt glade for sponsorstøtten fra OK, og vi opfordrer vores medlemmer til at få et OK-kort og knytte vores aftale til det. Selvom vi deler pengene med de andre foreninger, kan vi få rigtigt meget badminton for vores andel. Vi vil gerne have vores unge ud og spille turneringer, for det véd vi, de bliver bedre af, men det koster også nogle penge. Derfor har vi valgt, at klubben hvert år betaler for en række stævner, og det bruger vi OK-pengene til, ” fortæller formanden for Nr. Broby Badmintonklub, Per Rasmussen.

    OK-kunder sparer pengene op

    OK’s kunder har sparet pengene op til foreningerne ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

    Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sponsorstotte-sender-badmintonspillere-gratis-til-staevner?releaseId=13672655

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **