Pressemeddelelse fra HK Danmark
SVM-regeringen fremlægger i morgen et reformudspil, hvor et af de forventede forslag er, at man vil halvere studietiden på flere kandidatuddannelser. Men det er en forringelse af universiteternes tilbud, hvor man risikerer i sidste ende at stå tilbage med et dårligere produkt, som hverken samfund eller erhvervsliv efterspørger. I stedet ser de faglige organisationer hellere, at man udbyder færre pladser på de eksisterende lange universitetsuddannelser, så flere unge naturligt bliver ledt over i en erhvervs- eller professionsrettet uddannelse.
Derfor foreslår hovedorganisationen Akademikerne sammen med fagforeningerne HK, Dansk Sygeplejeråd, PROSA, Finansforbundet, Danske Tandplejere, Radiograf Rådet, Danske Bioanalytikere, Kost og Ernæringsforbundet, Dansk Socialrådgiverforening og Teknisk Landsforbund, at man i stedet for at forringe uddannelserne, finder en mere optimal dimensionering af nogle af de lange videregående uddannelser. Og så skal der fokuseres på at få flere til at vælge de korte og mellemlange videregående uddannelser.
Den afledte effekt af dette vil være, at man opnår et større arbejdsudbud for færre midler, som i så fald kunne bruges andre steder i uddannelsessystemet.
Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz:
– Vi er yderst bekymrede over de konsekvenser, som regeringens planer for kandidatuddannelser får for uddannelseskvaliteten og deraf de unges fremtidsmuligheder på et arbejdsmarked, der ikke efterspørger ringere uddannede kandidater. Derfor bakker vi op om det fælles opråb.
Forbundsformand for HK, Anja C. Jensen:
– Vi har som samfund ikke brug for flere kandidater, hvis uddannelser ikke matcher arbejdsmarkedets behov. Der er ingen, der ønsker sig en cand.discount, som i bedste fald er en kandidat-light og i værste fald en meget ringe undskyldning for en erhvervs- eller professionsrettet uddannelse. Det er i stedet tvingende nødvendigt, at vi dimensionerer mere og bedre, så vi ikke bare måler på, om en uddannelse fører til job, men også om der er tale om relevant beskæftigelse.
2. næstforkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg:
– Hvis dette er et udtryk for regeringens uddannelsespolitik, så er jeg bekymret. For hvad bliver det næste? Jeg frygter også for konsekvenserne. Hvis man afkorter kandidatuddannelserne, vil det ikke få flere unge til at søge ind på professionsbacheloruddannelserne – tværtimod.
Formand for Finansforbundet, Kent Petersen:
– Med forslaget om etårige kandidatuddannelser er regeringen ude i et uddannelseseksperiment, som vi frygter konsekvenserne af. Dels er der de ret kontante negative effekter for dansk økonomi med et fald i BNP på 7-14 mia. kr. om året, som Det Økonomiske Råd har påpeget. Dels er der et problematisk signal i at udhule uddannelser og dermed også kompetenceniveau. Vi har som samfund jo netop brug for at investere bredt i kompetencer – også hos de studerende på de lange videregående uddannelser.
Forbundsformand for Teknisk Landsforbund, Jannik Frank Petersen:
– Det er muligt at skabe et større arbejdsudbud ved at pille ved rammerne omkring uddannelse i Danmark. Hvis vi får flere unge til at søge mod en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse, og vi samtidig dimensionerer antallet af studiepladser på universiteterne, hvor nogle af studieretningerne har en uønsket høj ledighed, så vil vi se et større arbejdsudbud som afledt effekt.
Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Signe Færch:
– Velfærdsuddannelserne bløder, mens regeringen vil forværre situationen med deres fejloperation på universiteterne. Kortere universitetsuddannelser kan få flere til at vælge denne vej og fravælge socialrådgiveruddannelsen eller andre professionsuddannelser. Samtidig forringer regeringen også efter- og videreuddannelsesmulighederne for socialrådgivere, når de skærer et år af kandidatoverbygningerne.
Forbundssekretær for PROSA, Morten Rønne:
– PROSA – forbundet af it-professionelle mener ikke, at det tjener arbejdsmarkedet at skære på længden af kandidatuddannelserne. Vi vil dog gerne se på, hvilke profiler, der er brug for, så vi kan dimensionere uddannelserne bedre efter arbejdsmarkedets behov. Ingen har interesse i at uddanne flere på et højere niveau end der er behov for inden for et bestemt fagligt felt.
Formand for Kost og Ernæringsforbundet, Ghita Parry:
– Vores samfund er bygget på kompetencer, og derfor skal vi tilbyde ordentlige og relevante uddannelser på alle niveauer – ikke skrue udviklingen tilbage!
Formand for Danske Bioanalytikere, Martina Jürs:
– Vi risikerer, at de unge vælger de 3 ½-årige professionsbachelorer fra (mellemlang videregående uddannelse) for at få en lang videregående uddannelse på fire år. Vi har ikke brug for fx færre bioanalytikere, så nej til etårig kandidat og ja til regulering via dimensionering.
Konstitueret formand for Radiograf Rådet, Christian Gøttsch Hansen:
– Radiograf Rådet er skeptisk over for en etårig kandidatuddannelse, da kandidatuddannelserne primært henvender sig til radiografer, der vil fordybe sig indenfor radiografien og få de kompetencer, der kræves for at kvalificere sig til at forske, hvilket kræver 120 ECTS. Vi risikerer, at der skabes en unødvendig barriere både nationalt og internationalt.
Formand for Danske Tandplejere, Elisabeth Gregersen:
– Vi bør uddanne langt flere til erhvervs- og professionsrettede jobs. Dimensioneringen af de mellemlange videregående uddannelser og de lange videregående uddannelser er helt skæv inden for flere fag. Det ser vi blandt andet på tandområdet. Vi bliver nødt til at have et uddannelsessystem, som også tager højde for udviklingen i samfundet og borgernes behov.
Kontakt:
Pressechef Tina Mellergaard Jensen tlf.: 42722378 email: tina.mellergaard@hk.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/klar-udmelding-fra-en-lang-raekke-fagforeninger-forud-for-reformudspil-dimensionering-fremfor-discount?releaseId=13672340
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
