PRM / Campen Auktioner puster nyt liv i fysiske auktioner på Sjælland

    Pressemeddelelse fra Campen Auktioner A/S

    Auktionarius Finn Campen er altid i sit es, når han på kompetent og charmerende vis bekendtgør hammerslag fra sit podie i auktionshallen. De lokale besøgende og de målrettede bydere lytter intenst, mens spændingen stiger i takt med budene. De kolde fadøl og duften fra pølsevognen breder sig på uimodståelig vis, mens appetitten i den grad – igen – skærpes…

    Finn Campen og hans team puster nu eftertragtet nyt liv i fysiske auktioner på Sjælland.

    Den forestående auktion på Waldemarsvej 1, 4296 i Nyrup er en stor samleauktion med mange forskelligartede effekter fra bl.a. konkurser og fra Fogedretten. Denne form for auktion plejer at være garant for lukrative handler og potentielt gode investeringer.

    Finn Campen udtaler: “Vi kan konstatere, at år 2023 fortsætter rækken af konkurser, som også prægede 2022. Mange firmaer befinder sig fortsat i et krydsfelt mellem øgede udgifter, et betydeligt efterslæb fra corona-lån og en afmatning af afsætningsmulighederne.” Auktionarius Finn Campen fortsætter: “Denne fysiske auktion har en vid spændbredde i forhold til effekternes alsidighed, og dermed taler den også både til kvinder og mænd.”

    Specialkøretøjer, personbiler, varevogne, MC’er, ATV’er og knallerter

    Campen Auktioner er kendt i ind- og udland for sine to årlige, velbesøgte specialkøretøjsauktioner i Randers – men denne månedsauktion i Nyrup har også et par interessante 4-hjulede, 3-hjulede og 2-hjulede! Mange af køretøjerne er momsfrie, så der er realistiske muligheder for fordelagtige hammerslag.

    Et af de mest særprægende køretøjer på auktionen er den skønne lyseblå Heinkel Trojan 604, årgang 1965, som er indregistreret som MC, og derfor må køres både som motorcykel og bil. Angiveligt skulle polycarbonat-vinduerne på Heinkel Trojan’en være tilvirket ud fra enten semifabrikata eller ved hjælp af presseforme til forskellige vinduespartier på Heinkels bombefly fra 2. verdenskrig.

    Andre køretøjer der også vil tiltrække sig velfortjent opmærksomhed er den opsigtsvækkende, specialbyggede, røde Citroën Lomax 2CV fra 1984 og den sjældne, sorte Ford Thunderbird fra 1966 samt den misundelsesværdige Porsche Panamera 4S fra 2011.

    Entreprenør- og landbrugsmaskiner

    Tilløbsstykket for den erhvervsdrivende er uden tvivl den interessante, firehjulstrukne traktor Massey Ferguson 7719 Dyna 6 med frontlæsser samt Valtra T172-traktoren og gravemaskinen Atlas 1304.

    Designmøbler og -lamper, kunst og smykker

    Et af trækplastrene på den fysiske auktion for det kvindelige segment og designentusiaster vil utvivlsomt være designmøblerne fra Hans J. Wegner og Arne Jacobsen.

    Derforuden frister adskillige flotte designlamper og smukke demo-møbler, særprægede kobber- og messingkommoder samt flere eftertragtede lysskilte. Kunstinteresserede vil bl.a. finde visuelt velbehag i det signerede tryk af Ole Ahlberg “Magritte møder Dupont” samt det karakteristiske abe-maleri af Mahl. Herudover kan der afgives bud på unikke smykker af rav, som hver især bærer deres egen unikke historie fra naturens fortid for mange millioner år siden.

    Praktisk information:

    Der kan forhåndsbydes online indtil torsdag den 2. marts kl. 20.00. Eftersyn afholdes på auktionsdagen i Nyrup fra kl. 10.00.

    Campen Auktioner opkræver ikke entré, så alle er velkomne til at overvære en rigtig auktion, som man normalt ellers kun er vidne til hjemmefra foran tv’et.

    Hvis du er forhindret i at deltage på auktionsdagen, er du meget velkommen til at tilmelde dig som telefonbyder på 2271 5555 eller via mail@campenauktioner.dk senest fredag den 3. marts kl. 12.00.

    Pressen

    Pressen er meget velkommen til at komme og besigtige auktionseffekterne inden selve auktionen – og naturligvis på selve dagen, hvor der vil være rig mulighed for at lave et interview med auktionarius Finn Campen, fotografere auktionseffekterne og få en snak med potentielle bydere.

    Find endnu flere informationer om den fysiske auktion i Nyrup på www.campenauktioner.dk under auktion 8282.

    Kontakt:

    Auktionarius, Campen Auktioner A/S Finn Campen tlf.: +45 20 13 10 77

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/campen-auktioner-puster-nyt-liv-i-fysiske-auktioner-pa-sjaelland?releaseId=13671843

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **