PRM / Eksperternes råd: Kom gigtsmerterne til livs med fysisk aktivitet

    Pressemeddelelse fra Gigtforeningen

    Hvis du er en af de mange hundredetusinde danskere, der lider af artrose – eller slidgigt som det kaldes i folkemunde – har du nok erfaret, at smerter er et nyt livsvilkår. Måske er du præget af så voldsomme smerter, at selv små bevægelser får din krop til at skrige efter en Panodil. Men sådan behøver det ikke at være.

    – Vi ved, at træning har samme smertelindrende effekt som smertestillende medicin, hvis bare den tilpasses efter de smerter og behov, man har. Så der er mange gode grunde til at komme i gang.

    Sådan lyder det fra professor i træning og sundhed på Syddansk Universitet og Slagelse Sygehus, Søren Thorgaard Skou, og fysioterapeut på rehabiliteringscentret Sano, Frederik Birk Jensen.

    De fleste af os har ting, vi skal nå i løbet af en dag, og har vi for meget om ørerne, kan træning hurtigt ryge nederst på to-do-listen.

    – Hvis du har svært ved at se, hvordan du får træningen passet ind, så prøv at tænk den ind i transport og i din hverdag. Løb, gå eller tag cyklen frem for bilen, når det er muligt, siger Søren Thorgaard Skou.

    Ifølge Frederik Birk Jensen giver det også point på bevægelseskontoen at lade kaffekanden stå i køkkenet, så du skal rejse dig, hver gang du skal have en ny kop. Eller at gøre det til en vane at vippe på fødderne, mens du børster tænder, så lårmusklerne bliver aktiveret. Det er summen af det hele, der betyder noget.

    Hvad end du har artrose eller ej, er den generelle anbefaling at bevæge sig 30 minutter om dagen.

    – Det er retningslinjerne, men mennesker er forskellige. Hvis du ikke har mulighed for at være fysisk aktiv mere end 15 til 30 minutter, er det langt bedre end ingenting, siger Søren Thorgaard Skou.

    – Vi ved, at enhver øgning i fysisk aktivitet kan have en effekt på dit helbred, hvert skridt tæller.

    Begge eksperter understreger, at træning med artrose ikke nødvendigvis skal gøre ondt, men at det godt kan gøre ondt. Og det behøver ikke være grund til bekymring. Det er vigtigt at skelne mellem muskelømhed og gigtsmerter. En god måde at vurdere dine smerter på er at placere dem på en skala fra nul til 10.

    – Nul er ingen smerter, og 10 er de værst tænkelige smerter. Alt, hvad der ligger under fem, vil for langt de fleste være en acceptabel smerte og ikke noget, der er bekymrende, forklarer Frederik Birk Jensen.

    – Det er til gengæld vigtigt, at smerteniveauet falder til sit normale niveau inden for 24 timer efter træningen.

    Hvis smerteniveauet over tid bliver højere, end det plejer at være, imens du træner, eller det ikke falder igen efter træningen, så er det en god ide at søge råd og vejledning hos en fysioterapeut, der kan hjælpe med at justere træningen.

    – Men det er vigtigt at sige, at man ikke kan slide mere på et led, der er ramt af artrose, ved at belaste det med træning, siger Frederik Birk Jensen.

    – Træning forværrer ikke artrose, tværtimod er inaktivitet værre for artrose og kroppen helt generelt, afslutter Søren Thorgaard Skou.

    Faktaboks:

    700.000 danskere har gigt, og det er dermed den mest udbredte kroniske sygdom.

    Der findes mere end 200 gigtdiagnoser.

    Det er ikke kun ældre, som får gigt. Børn og unge får også gigt.

    Gigt er den næsthyppigste årsag til førtidspension.

    Kilde: Gigtforeningen

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/eksperternes-rad-kom-gigtsmerterne-til-livs-med-fysisk-aktivitet?releaseId=13670662

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **