PRM / Lancering af Alliancen for fri abort: 24 organisationer markerer sammen 50-året for retten til fri abort i Danmark

    Pressemeddelelse fra Sex & Samfund

    Efter en lang debat både politisk og i samfundet blev loven om adgang til svangerskabsafbrydelse vedtaget af Folketinget i 1973. For at markere 50-året for retten til fri abort er 24 organisationer gået sammen i Alliancen for fri abort. Alliancen lanceres i dag på Christiansborg kl. 14.00 i samarbejde med Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder.

    Formålet med alliancen er vidensdeling om rettigheden til fri abort, som skal være med til at starte en bred samtale politisk og i befolkningen. I løbet af 2023 vil alliancens partnere i fællesskab og hver for sig bidrage til en politisk og folkelig markering gennem kulturelle events, debatarrangementer, manifestationer og meget andet.

    Samtidigt er det en nødvendig markering af solidaritet med de millioner af kvinder verden over, som stadig ikke har ret til at bestemme over deres eget liv og krop.

    “I år er det 50 år siden, at Folketinget banede vejen for den fri abort i Danmark. Det var en historisk milepæl for kvinders ret til at bestemme over egen krop og liv, som vi ikke må tage for givet. Vi ser ude i verden, hvordan kvinders grundlæggende rettigheder trædes under fode. Herhjemme skal vi turde starte en folkelig og demokratisk samtale om retten til abort, så vi i fællesskab kan vurdere, om der er behov for en modernisering”, siger formand for Folketingets Tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, Mette Gjerskov.

    Muligheden for selv at bestemme hvornår man vil have børn, hvor mange og med hvem er fuldstændig afgørende for, at kvinder kan leve frie liv. Derfor handler retten til fri abort helt grundlæggende om kvinders ukrænkelige ret til selv at bestemme over egen krop og liv. At USA ikke som i Danmark i år fejrer retten til fri abort, minder os om, at vi ikke kan tage den slags rettigheder for givet,” siger forkvinde i Kvinderådet, Yildiz Akdogan.

    Retten til abort er altafgørende for at sikre sunde pige- og kvindeliv både fysisk, psykisk og socialt. Aborter er dog ikke uden omkostninger for den enkelte. Vi skal derfor prioritere faglig behandling og omsorg af høj kvalitet. Vi skal have respekt for hvad der er det rette valg for den enkelte og støtte hende i dette,” siger forkvinde for Jordemoderforeningen Lis Munk.

    Retten til fri abort er Sex & Samfunds historiske DNA. Efter 50 år synes vi, det er tid til, at vi igen får talt om den frihedsrettighed, som den fri abort er i Danmark og hvor stor værdi, den har for et ligestillet samfund. Vi håber, at vi kan få en saglig og omsorgsfuld samtale om den enkeltes ret til at træffe en afgørende beslutning, også selvom den er svær,” siger generalsekretær for Sex & Samfund, Majbrit Berlau.

    I 1971 arrangerede Dansk Kvindesamfund en lang række demonstrationer og høringer om abort, i dag løfter vi et intersektionel perspektiv med forskellige stemmer. Historisk set er minoritetsperspektivet blevet ekskluderet fra dialogen og aktivismen omkring reproduktive rettigheder. Dette er ikke tidspunktet til stilhed!” Siger næstforkvinde for Dansk Kvindesamfund. Natalia Eugenia Araya.

    Læs mere om Alliancen for fri abort her:

    https://www.friabort.com/

    Medlemmer af Alliancen for fri abort

    Folketingets tværpolitiske netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (TPN)

    Sex & Samfund

    Dansk Kvindesamfund

    Kvinderådet

    Jordmoderforeningen

    Arbejdermuseet

    Mødrehjælpen

    Fritt val

    Kvinfo

    Museet KØN

    Dansk Sygeplejeråd

    Dansk Mandesamfund

    Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

    Læger uden grænser

    Sundhedsstyrelsen

    Lægeforeningen

    Institut for Menneskerettigheder

    PlanBørnefonden

    Venstres Ungdom

    Unge Moderater

    SFU

    Radikal Ungdom

    DSU

    Rød-grøn Ungdom

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lancering-af-alliancen-for-fri-abort-24-organisationer-markerer-sammen-50-aret-for-retten-til-fri-abort-i-danmark?releaseId=13668744

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **