PRM / To danskere fik en million kroner i tidlig julegave

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Man siger, at ‘julen varer længe, koster mange penge’… og i hvert fald den første del af sætningen blev i weekenden til sandhed for to danskere, der modtog et par meget tidlige julegaver på hver 1.000.000 kroner, da de vandt via Millionærgarantien i Lotto.

    Den ene nyslåede millionær, der kommer fra udkanten af Vejle Kommune, havde spillet 10 rækker med joker via sit PLUS abonnement. Der var oprindeligt ingen gevinst på kuponen, men den endte altså alligevel med at være en million kroner værd.

    Den anden millionær, der kommer fra den østlige side af Roskilde Fjord, havde spillet med via mobilen, og heller ikke her var der gevinst til at starte med, før Millionærgarantien slog ned.

    De to heldige Lotto-spillere kan nu med sindsro gå decembers julegaveræs i møde: Nu har de nemlig råd til lidt større julegaver, så også den anden del af sætningen fra julesangen kommer til at passe…

    Vindertal Lotto, 26. november:

    2, 8, 22, 23, 24, 25, 27

    Tillægstal Lotto, 26. november:

    26

    Om Lotto

    Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.

    Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2×1 mio. kr. blandt alle spillede rækker

    Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/to-danskere-fik-en-million-kroner-i-tidlig-julegave?releaseId=13665277

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **