PRM / Støt de lokale virksomheder

    Pressemeddelelse fra Furesø Kommune

    Stigende energipriser og inflation presser ikke kun borgerne. De lokale virksomheder oplever også enorme stigninger i deres elregninger og stigende råvarepriser. Sådan lød budskabet fra erhvervsforeningerne Furesø Industri og Furesø Erhvervsforening samt Centerforeningen i Værløse Bymidte og Farum Bytorv, da de holdt møde med borgmesteren og de lokale byrådspolitikere i Erhvervskontaktudvalget.

    Situationens alvor får borgmester Ole Bondo Christensen (A) til at komme med en klar opfordring:

    “Det er vigtigt, at vi står sammen om vores butikker og virksomheder i kommunen. De skaber byliv og arbejdspladser, og derfor vil jeg opfordre til, at vi alle handler lokalt, når vi har mulighed for det.”

    Både Værløse Bymidte og Farum Bytorv har mærket en klar opbremsning i forbruget:

    “Vi oplever et meget brat fald i omsætningen, og det er kommet fra den ene måned til den anden. Vores butikker ser ind i en meget svær tid, så vi appellerer virkelig til vores kunder om at handle lokalt, så vi forhåbentlig kan stå krisen igennem,” lyder opfordringen samstemmende fra centerchef Kenneth Barenholdt, Farum Bytorv og Søren Engberg, formand for Centerforeningen Værløse Bymidte.

    Også industrivirksomhederne i kommunen mærker de stigende elpriser. Mange af dem oplever samtidig en stigende efterspørgsel, som kan være svær at imødekomme, da der er mangel på elektroniske komponenter og arbejdskraft.

    “Det er et paradoks, at mange af vores virksomheder oplever en stigende efterspørgsel, som vi ikke kan indfri, samtidig med energikrise og inflation. Omvendt har det sat fart på den grønne omstilling hos mange af os, så det har også haft positive effekter,” konstaterer Mogens Bruusgaard, formand for Furesø Industri.

    Fakta:

    Hvis du som virksomhed ønsker at levere til kommunen, skal du oprette dig som leverandør i Comdia. Kommunens indkøbere benytter systemet også til mindre indkøb. Læs mere om kommunens indkøbspolitik her: https://www.furesoe.dk/erhverv/leverandoer-til-furesoe-kommune/udbuds-og-indkoebsstrategi-i-furesoe-kommune/

    Som virksomhed kan du også deltage i det fælles Klimapartner-samarbejde mellem virksomhederne og Furesø Kommune. Læs mere her:

    https://www.furesoe.dk/borger/miljoe-og-natur/fremtidens-klima-i-furesoe-kommune/klimapartner-din-virksomhed-kan-goere-en-groen-forskel/

    Kontakt:

    Ole Bondo Christensen (A) email: borgmester@furesoe.dk

    Købmand, Formand for Centerforeningen Værløse Bymidte Søren Engberg email: soren.engberg@meny.dk

    Centerchef Kenneth Barenholdt

    næstformand, Furesø Erhvervskontaktudvalg Mogens Brusgaard email: mbr@wexoe.dk

    Erhvervskonsulent Helle Christoffersen email: hrn1@furesoe.dk

    Kommunikation tlf.: 72354012 email: kommunikation@furesoe.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stot-de-lokale-virksomheder?releaseId=13661475

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **