PRM / Regnfuld lørdag bød på tre nye millionærer i Lotto

    Pressemeddelelse fra Danske Spil A/S

    Søndag morgen kunne den heldige jyde stå op som millionær efter at have ramt de syv helt rigtige tal i Lotto. Den nybagte millionær spillede med fra sit PLUS-abonnement og kan nu se frem til at få 7 skattefrie millioner kroner ind på kontoen.

    Men aftenens vinder er ikke den eneste dansker, der har haft heldet med sig denne weekend.

    Tre nye millionærer lørdag aften
    Det blev nemlig til hele tre nye millionærer ved lørdagens Lotto trækning. For vanen tro skal der også findes to vindere af Millionærgarantien, når der hver lørdag bliver trukket lod om 2×1 million kroner blandt alle spillede rækker.

    “Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.

    Aftenens to vindere af Millionærgarantien:

    • Den første heldige vinder havde købt sin kupon i Kvickly Middelfart.
    • Den anden vinder havde købt sin kupon online og kommer fra Nordsjælland.

    Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.

    Vindertal Lotto 1. oktober 2022:

    12, 16, 17, 20, 22, 26, 33

    Tillægstal Lotto 1. oktober 2022:

    21

    Om Lotto

    • Lotto startede d. 7. oktober 1989 og trækkes fast hver lørdag aften.
    • Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti, der betyder, at der hver uge desuden bliver trukket lod om 2×1 mio. kr. blandt alle spillede rækker
    • Den højeste gevinst blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kr.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/regnfuld-lordag-bod-pa-tre-nye-millionaerer-i-lotto?releaseId=13661092

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **