PRM / Værsgo’: Ekspertcitater om 50-året for dansk EU-medlemskab

    Pressemeddelelse fra DEO

    Danmarks forhold til det europæiske samarbejde er år for år blevet vigtigere og vigtigere. Senest har Ruslands invasion af Ukraine været den direkte anledning til, at danskerne har opgivet tre årtiers modstand mod EU's forsvarssamarbejde - og det er måske et vendepunkt i forholdet til det europæiske.

    I anledningen af 50-året udgiver Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) bogen "Danmark i EU - 50 år fortalt gennem folkeafstemninger", der tager læseren med på en rejse gennem en af de mest sprængfarlige og vedvarende politiske spørgsmål i nyere dansk historie.

    Bogens forfattere er alle eksperter i EU, europæisk politik og EU's historie. Herunder finder du et kort citat fra hver, der er baseret på deres bidrag i bogen.

    Kasper Tonsberg Schlie, historiker, journalist og undervisningschef i DEO:

    "For den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag var medlemskabet et personligt projekt, og han gik helhjertet ind for EF som en politisk vision. Stod det til ham, skulle Danmark ind i EF med et fem-sjettedeles flertal i Folketinget, som suverænitetsafgivelser ifølge grundloven kræver. Men for ikke at sprænge sit parti under folketingsvalgkampen i 1971 indgik Krag en aftale med de borgerlige partier om at sætte EF-medlemskabet til folkeafstemning. Den beslutning åbnede for en tradition for folkeafstemninger i EU-spørgsmål, der indtil videre har givet os ikke mindre end otte yderligere folkeafstemninger."

    Staffan Dahllöf, EU-journalist med 35 års erfaring:

    "I 1998holdt den da forhenværende statsminister Poul Schlüter et oplæg på et konservativt EU-møde på Frederiksberg, hvor han citerede sit eget berømte udsagn om unionens tilstand. "Der var engang en politiker - nu er han delvist glemt, på vej ud, siger nogle - men altså en politiker, som i 1986 udtalte: 'unionen er stendød'. Nu kan flere og flere se, han havde ret."

    Og, tilføjede han: "I dag er alle 15 medlemsstater enige om, at vores tætte samarbejde skal foregå gennem fædrelandenes Europa. Målet er ikke Europas Forenede Stater."

    I dag er det ikke usandsynligt, at Schlüter, hvis han stadig var iblandt os, ville have sagt, at EU-samarbejdet lever, men at Europas Forenede Stater har lange udsigter."

    Jesper Vestermark Køber, historiker, lektor ved Københavns Universitet.

    "Det nationale kompromis i 1992 åbnede for et nyt kapitel i dansk EU-historie. De to resultater af Maastricht- og Edinburghafstemningerne fremkaldte to vigtige erkendelser i det danske forhold til EU. På den ene side ønskede den danske befolkning fortsat at være en del af det europæiske samarbejde, og på den anden side viste den folkelige skepsis, at der fandtes klare grænser for opbakningen til udvidelser og politiske overbygninger på det europæiske samarbejde."

    Michael Birkkjær Lauritsen, historiker, EU-analytiker og projektleder i DEO.

    "Det var en tilfældighed - måske et lykketræf - at udvidelsens slutforhandlinger blev lagt i andet halvår af 2002, hvor Danmark havde EU-formandskabet. Derudover medvirkede tysk-fransk enighed om den økonomiske ramme samt veludført politisk håndværk til, at Danmark blev centrum for et af de helt store EU-øjeblikke, da man lukkede forhandlingerne med ti nye medlemslande og sikrede, at EU kunne vokse fra 15 til 25 medlemmer og dermed fra cirka 400 til 500 millioner indbyggere - markeret ved Anders Fogh Rasmussens øjeblikkeligt berømte sætning: "Ladies and gentlemen: We have an agreement.""

    Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i DEO.

    "Gennem tre årtier har de danske forbehold været omdrejningspunktet for skyttegravskrige mellem ja- og nej-siden og udløst tre folkeafstemninger.

    I september 2000 stemte 53,2 procent af de danske vælgere nej til at afskaffe euro-forbeholdet ved en folkeafstemning udskrevet af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). I 2015 var det så daværende statsminister Helle Thorning Schmidts (S) tur til at udskrive en afstemning, denne gang om retsforbeholdet, som 53,1 procent af vælgerne i sidste ende afviste, at der skulle pilles ved.

    Kort før EU-forbeholdenes 30-års fødselsdag - i den ildevarslende skygge af Ruslands invasion af Ukraine - lykkedes det statsminister Mette Frederiksen (S) at hente et ja hjem til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, som hele 66,9 procent af de danske vælgere den 1. juni 2022 stemte for at ophæve."

    Modtag bogen på mail:

    Bogen "Danmark i EU - 50 år fortalt gennem folkeafstemninger" fremsendes i pdf ved henvendelse til ansvarshavende redaktør, Rasmus Nørlem Sørensen, på mail: rasmus@deo.dk og den kan frit citeres eller gengives i uddrag.

    Kontaktperson:

    Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i DEO

    Kontakt:

    Chefanalytiker og sekretariatsleder Rasmus Nørlem Sørensen tlf.: +45 61 27 72 56 email: rasmus@deo.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vaersgo-ekspertcitater-om-50-aret-for-dansk-eu-medlemskab?releaseId=13661070

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **