PRM / Psykiatrifonden om tiårsplan: For lidt, for løst og for kort

    Pressemeddelelse fra Psykiatrifonden

    "Tusinder af familier og fagfolk i og omkring psykiatrien har brug for at tro på, at nu sker der noget med psykiatrien. At nu får den det løft, som politikerne har lovet. Det løft, som en psykiatri i knæ og omfanget af psykisk sygdom og mistrivsel i befolkningen fortæller os skal til. Men i stedet landede der i dag en aftale om mere af det samme. En plan, der ikke rummer et reelt løft. Og en plan, der kun rækker få år frem og som ikke kan kaldes en tiårsplan. Det er svært at forstå, at det blev resultatet", siger psykiater og formand for Psykiatrifonden Torsten Bjørn Jacobsen.

    De fem områder, som partierne ifølge aftalen vil fokusere på, er fornuftige og stemmer fint overens med indholdet af det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen. Især er Psykiatrifonden optaget af det punkt, der handler om opbygningen af et lettilgængeligt og ensartet tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel.

    "Det har vi arbejdet for i mange år, og det synes vi er ekstremt vigtigt, fordi psykisk sygdom - i modsætning til fysisk sygdom - oftest rammer, inden man fylder 18 år. Derfor er det helt afgørende at sætte tidligt ind og give de børn den lettere behandling, der kan hjælpe dem i tide, så deres problemer ikke bliver mere alvorlige," siger Marianne Skjold, men hun understreger, at succesen afhænger af, hvilke krav om kvalitet og evidens, der stilles til tilbuddene.

    Sæt ambitionerne efter, hvad det koster
    Psykiatrifonden hæfter sig desuden ved, at finansieringen af planen er baseret på, hvor mange penge, politikerne vil bruge på psykiatrien i stedet for, hvor mange penge psykiatrien har brug for:

    "Når vi har en situation, hvor nogle lever kortere end andre, fordi de har en psykisk sygdom, og hvor et stigende antal børn og unge mistrives psykisk og risikerer at blive alvorligt syge, skal vi som velfærdssamfund spørge, hvad det koster at gøre noget ved, og så skal vi arbejde i den retning. Her har politikerne i stedet set på, hvor mange penge, de syntes, de ville bruge på det, og så har de lavet en plan derefter. Det var ikke det, vi blev lovet, og det er ikke det, vi har brug for", siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.

    En plan, der ikke tager mennesker alvorligt
    Det, der også springer i øjnene, mener Psykiatrifonden, er at evidens er nævnt som noget, man skal efterstræbe "hvis muligt og hvor relevant".

    "Vi har hele tiden ønsket og forventet en plan skabt på grundlag af samme indlysende nødvendighed som kræftplanerne, og hvor evidens for de behandlinger, man bruger, er afgørende og ikke til at komme uden om. Vi skal vide, at behandlinger og metoder virker, når vi benytter dem i behandlingen og forebyggelsen. Her står vi nu med en plan, hvor evidens er nævnt som noget, man skal kræve "hvis muligt og hvor, det er relevant". Den formulering er vi meget uforstående over for. Vi skal tilbyde evidensbaserede indsatser og behandlinger, ligesom vi med selvfølge gør på andre sygdomsområder. Og har vi ikke evidens, når vi sætter et tiltag i søen, så følger vi tiltaget tæt og undersøger, om det virker, mens vi arbejder med det. Dvs. vi søger evidensen. Virker det ikke, skal vi selvfølgelig ikke tilbyde det mere, men tilbyde noget bedre. Vi mener simpelthen ikke, at aftalen her tager mennesker med psykisk sygdom og mistrivsel alvorligt", siger Marianne Skjold.

    Første skridt. For tredje gang
    I den nye psykiatriplan vil regeringen og størsteparten af de øvrige partier på Christiansborg tage "de første, vigtige skridt i en samlet 10-årsplan".

    Som Torsten Bjørn Jacobsen siger: "Den har vi desværre hørt før. I 2014 ville regeringens psykiatriplan, der også var annonceret som langsigtet, tage " det første store skridt ind i en fremtid med ligeværd for psykiske patienter". I 2018 ville regeringens psykiatriplan tage "det første spadestik", og man ville "tage et markant skridt ind i fremtiden og sørge for, at psykiatrien følger med". Nu er året 2022, og det er tilsyneladende en tradition, at man hvert fjerde år igen skal tage det første skridt i en psykiatriplan. Så traditionen tro har vi fået den tredje plan, der, nøjagtig som de to foregående, annoncerer, at nu tager vi endelig det første skridt. Igen."

    Vælgerne: Psykiatri afgør krydset
    Men selvom planen ligner tidligere tiders forsøg, så er der måske en ting, der denne gang er anderledes: Vælgerne. For psykiatrien har aldrig har været vigtigere for danskerne.

    Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Psykiatrifonden. 47% svarede, at psykiatrien som politisk emne er "meget vigtigt" for, hvor de sætter deres kryds ved det kommende folketingsvalg, og 79% af danskerne mente, at politikerne bruger for få penge på psykiatrien.

    Psykiatrifonden mener:

    • At finansieringen af planen er lagt an på, hvor mange penge, politikerne synes, de vil bruge på psykiatri og forebyggelse, fremfor at udarbejde en plan og en strategi, som finansierer det faktiske behov.
    • At den fremlagte aftaletekst er så løst formuleret, at den rejser flere spørgsmål, end den giver svar.
    • At når partierne bag planen udtaler, at der kan sættes flueben ud for en række anbefalinger i det faglige oplæg til en tiårsplan for psykiatrien, så er Psykiatrifonden ikke enig. Man kan allerhøjst kalde det, at en række anbefalinger i det faglige oplæg er adresseret.
    • At psykiske lidelser og de tusinder af børn, voksne og familier, der har dem tæt på hver eneste dag, stadig bliver ladt langt efter andre sygdomsområder og at det er forstemmende at erfare.

    Kontakt:

    Sarah Cecilie Boss email: scb@psykiatrifonden.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/psykiatrifonden-om-tiarsplan-for-lidt-for-lost-og-for-kort?releaseId=13660597

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **