Pressemeddelelse fra Brintbranchen
Det er med stor glæde, at Brintbranchen kan byde CIP velkommen som nyt medlem. Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, siger om CIP’s indmeldelse:
“CIP er én af de vigtigste aktører indenfor grøn energi, og er med deres portefølje af grønne energiprojekter på mere end 80 GW en meget betydelig spiller – i produktionen af grøn strøm såvel som forædlingen videre til brint, ammoniak og grønne brændsler. CIP har allerede søsat flere storskala brint- og Power-to-X- projekter i ind- og udland, og har dermed demonstreret såvel ambition om som vilje til at løfte den internationale brintindustri fra MW- til GW-skalaen. Vi glæder os til at understøtte CIP’s arbejde på brint og Power-to-X og ser frem til samarbejdet.”
Karsten Plauborg, partner hos CIP, siger om medlemskabet hos Brintbranchen:
“Grøn brint, grønt metanol og grøn ammoniak spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling og samfundets mulighed for at dekarbonisere industrier, som ellers er svære at omstille. Og med krigen i Ukraine har forsyningssikkerhed i Europa fået en ny dimension, hvor også hydrogen og Power-to-X spiller en central rolle. Vi ser frem til som medlem af Brintbranchen at fortsætte med at drive den grønne omstilling og bidrage til at skabe et grønt energisystem i Danmark og det øvrige Europa.”
Kontakt:
Direktør/CEO Tejs Laustsen Jensen email: tlj@brintbranchen.dk
Vice President, Chief Communications and Marketing Officer Simon Mehl Augustesen tlf.: +45 3052 6721 email: siau@cip.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/copenhagen-infrastructure-partners-melder-sig-ind-i-brintbranchen?releaseId=13660393
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **