PRM / AiaSound annoncerer nyt upcoming band til fredagens musikprogram

    Pressemeddelelse fra AiaSound Festival

    Det sidste navn, som skal pryde festivalplakaten på AiaSound, er det mega-upcoming band Danser Med Piger. Bandet består af fem bedste venner og er indbegrebet af pop og disco anno 2022 tilført den helt rigtige dansestemning og et tydeligt musikalsk talent.

    Fra gruppens musik at bedømme, er der ingen tvivl om, at de fem venner inviterer deres lyttere ind i varmen til en enorm feel-good fællesskabsfølelse, og at deres sprudlende energi smitter af på alle omkring dem: “Når vi laver musik, så går vi og har det for sygt hele aftenen og natten! Vi går og danser til det, synger, kigger på hinanden og får det fedeste rush af at lave den her musik. Vi synes, det ville være dumt, hvis ikke vi forsøger at videregive denne følelse, til dem der vil lytte”. – Danser Med Piger.

    Oplev Danser Med Piger på AiaSound, når de byder op til dans og fællessang i sommersolen. Mærk stemningen og syng med på hits som ‘Kemikalier’ (feat. Kidd), ‘Lad Mig Være’ og ikke mindst bandets seneste udgivelse: Nemlig EP’en ‘Danser Med Piger’.

    Danser Med Piger kan opleves på AiaSound fredag den 12. august kl. 16.50.

    AiaSound løber af stablen den 11., 12., 13. august på Tiøren, København.

    Se det fulde lineup her: https://www.aiasoundfestival.dk/program-2022

    Køb din billet her: https://shop.aiasoundfestival.dk/

    Kontakt:

    Partner Frederik Kjærgaard email: fk@aiasoundfestival.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/aiasound-annoncerer-nyt-upcoming-band-til-fredagens-musikprogram?releaseId=13656563

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **