PRM / GEjSER til Folkemødet 2022

    Pressemeddelelse fra Gejser

    Folkemødet er atter tilbage i fuld flor, og GEjSER har taget turen fra Galten til Allinge for at være med.
    CEO, Jens Andersen siger:

    “Det er skønt at være tilbage, og vejret er jo heldigvis med os! Nu er det store spørgsmål om det kan lykkes os, at få skabt lidt medvind til fremtiden.”

    I GEjSER har man et stort ønske om, at politikerne vil forsøge at besvare nogle af de mange spørgsmål vedrørende den nye lovgivning, som har ramt virksomheden hårdt. Særligt ét spørgsmål trænger sig på:

    “Vi vil jo rigtigt gerne have svar på, hvorfor b.la. nikotintyggegummi med frugtsmag er lovligt at sælge til unge under 18 år. De her produkter sælges til 15-årige som håndkøbsmedicin i supermarkederne, og det er der ingen der stiller spørgsmålstegn ved, fordi produkterne går under betegnelsen “medicin”, selvom nikotinen er fuldstændig det samme, som i alle andre ikke-medicinske nikotinprodukter.”

    Efter at have brugt det meste af dag 1 på Bornholm på at få svar på spørgsmålet, kan Jens imidlertid konstatere, at de fleste politkere og øvrige aktører på sundhedsområdet slet ikke er klar over, at aldersgrænsen for medicinske nikotinprodukter er så lav som 15 år.

    “Jeg mener det er et problem, at man vedtager love der rammer de 250.000 danske dampere virkelig hårdt, ved at forbyde smag i væsker til e-cigaretter og samtidig fordoble prisen pga. afigter, fordi man ønsker nikotinfrie generationer og er bekymrede for om nikotin er en “gateway” til rygning. Imens man åbenbart samtidig mener at det er helt i orden, at de unge bruger nogle andre nikotinprodukter.”

    Jens håber på, at komme i dialog om emnet med så mange som muligt under Folkemødet.

    Kontakt:

    Jens Andersen
    Tlf: 26270707
    Jens@smoke-it.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gejser-til-folkemodet-2022?releaseId=13653711

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **