PRM / H2 Energy Europe indgår skelsættende aftale med Plug Power Inc. om 1 GW elektrolysator til Esbjerg

    Pressemeddelelse fra H2 Energy

    København – 19. maj, 2022 – H2 Energy Europe indgår aftale med Plug Power Inc, en af verdens førende virksomheder indenfor brintløsninger, om at levere 1 gigawatt (GW) elektrolysator til brintfabrikken i Esbjerg. Dette gør aftalen til den største elektrolysatorinstallering i verden og skal benyttes til at producere dansk grøn brint.

    Plugs elektrolysatorteknologi gør det, ved hjælp af havvind, muligt at producere op til 100.000 ton grøn brint årligt, der skal bruges i den nordeuropæiske energi- og transportsektor. Produktionen kan dække brændselsbehovet for ca. 15.000 tunge køretøjer hver eneste dag. H2 Energy vil gennem sit joint venture-samarbejde med Hyundai levere en flåde af brintlastbiler. Tidligere på året indgik H2 Energy et andet joint venture-samarbejde, hvor de sammen med Phillips 66 planlægger at bygge mere end 250 brinttankstationer i Danmark, Tyskland og Østrig. Her er H2 Energy ansvarlige for at forsyne tankstationerne med grøn brint.

    Projektet giver flere lande i Nordeuropa muligheden for at tage et stort skridt i den rigtige retning mod at nedbringe deres CO2-udledninger i transportsektoren og samtidig opbygge en energisikkerhed. En mulighed, der skyldes H2 Energys ingeniørfærdigheder og stærke partnerskaber, samt Plugs førende elektrolysatorteknologi.

    “Vi mener grøn brint er fremtiden, og derfor har vi investeret tungt i netop grøn brint, herunder i etableringen af en kæmpefabrik, der kan producere elektrolysatorer,” forklarer Andy Marsh, administrerende direktør i Plug.

    “Vores driftsdygtighed og produktionskapacitet var afgørende for, at H2 Energy valgte os til verdens største ordre og dette projekt.”

    Plugs elektrolysator, der skal benyttes på H2 Energys danske brintfabrik, bliver fremstillet på Plugs kæmpefabrik i Rochester, New York, der er verdens første og største indenfor brændselscelle- og elektrolysatorfremstilling. Det forventes, at teknologien bliver implementeret på H2 Energys fabrik i 2024, og at produktionen af grøn brint påbegyndes i 2025. Tilblivelsen af brintfabrikken i Esbjerg blev annonceret af den danske regering i 2021 og ejes af H2 Energy, der også vil stå for driften.

    “Plug Powers unikke viden og position på det grønne brintmarked gjorde det til en meget nem beslutning for os. Vi deler de samme ambitioner om at reducere CO2-udledninger og skabe en verden, hvor brint er fremtiden,” siger Rolf Huber, stifter og administrerende direktør i H2 Energy.

    Schweiziske H2 Energy Europe er et joint venture-samarbejde mellem råvarehandelsvirksomheden Trafigura Pte Ltd. og H2 Energy Holding AG. H2 Energy var de første i Schweiz til at udvikle og levere brintlastbiler til kommercielt brug, samt skabe et økosystem med grøn brint.

    Plug har været førende indenfor proton-udvekslingsmembran-elektrolyse (PEM) i næsten 50 år og blev for nyligt udnævnt af Guidehouse Insights som førende på området for brintelektrolysatorer.

    Kontakt:

    Mindshare Danmark
    Andreas Skafte Hedensten, +45 (28) 92 64 94
    andreas.hedensten@mindshareworld.com

    H2 Energy Europe
    Clifford zur Nieden, +41 (79) 200 39 46
    czn@h2energy.ch

    Plug Power
    Caitlin Coffee (Allison+Partners)
    plugPR@allisonpr.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/h2-energy-europe-indgar-skelsaettende-aftale-med-plug-power-inc-om-1-gw-elektrolysator-til-esbjerg?releaseId=13651591

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **