PRM / Kødboller til folket

    Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

    Hvordan lyder rensdyrkødboller i peberrodssauce eller svinekødboller med blodpølse og tyttebærcreme? Måske er du mere til de grove lakseboller med sandefjordsauce eller geddeboller i dildsauce? Eller måske vil du allerhelst bare have den helt perfektionerede udgave af de kendte svenske kødboller med mos, flødesauce og tyttebærsylt?

    Næsten alle køkkener i verden har en variant af kødboller. I Danmark er vi glade for frikadeller, i Grækenland spiser de kofta. Og Mathias Pilblad har også ladet sig inspirere fra hele verden og lavet en række opskrifter, der er inspireret fra mere eksotiske lande. Ja, der findes også boller uden kød i kogebogen.

    Det vigtigste ved god kødbolle er for det første, at man bruger gode ingredienser. Og for Mathias Pilblad betyder det, at man bruger lokale råvarer, der er bæredygtige og i sæson. For det andet er det vigtigt, at man kan lide den person eller restaurant, der har lavet kødbollen til en. En kødbolle fra en fabrik vil aldrig komme til at smage lige så godt som den, din mor lavede – eller den du selv kan lave.

    Mathias Pilblad er født i Stockholm, og ganske tidligt fandt han ud af, at han elskede at lave mad til andre, så det var ganske naturligt, at han fik en karriere inden for restaurationsbranchen. Han har arbejdet på flere at Stockholms bedste prisvindende restauranter og deltaget i Kulinariske Olympiske Lege, hvor han i 2000 vandt guld sammen med det svenske landshold. I 2013 så restauranten Meatballs for the People dagens lys, og den blev hurtigt anerkendt af både turister og lokale, der gerne vil spise lækre kødboller.

    Fakta om bogen:

    Titel: Kødboller
    Forfatter: Mathias Pilblad
    Oversætter: Sigurd Toftdahl Terkelsen
    Forlag: Turbine
    ISBN: 9788740673937
    Sidetal: 144
    Vejl. pris: 249,95 kr.
    Udgivelsesdato: 23. maj 2022

    Kontakt:

    PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kodboller-til-folket?releaseId=13651137

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **